Centralisering i blogosfæren: Tilfældet Modkraft.dk

Generalforsamlingen for de forenede venstreradikale er blevet overendt og myldrer med trolde og vampyrer!

Det lyder måske usandsynligt, men det er konsekvensen af en vis husholdning på internet, hvad vi kunne kalde dårlig internetøkologi: centralisering på internet. I offline sammenhæng har vi at gøre med oprettelsen af en generalforsamling.

Vi kender allesammen mændene der stiller sig op og holder lange taler, den ene association efter den anden, der effektivt afsporer debatterne, og gør alle udmattede. Endnu værre er det, at finde sig selv i den situation. Det er ekstremt pinligt. Pointen er, at vi allesammen kan komme til det at gøre det (omend mænd, og særligt ældre mænd, dog har en mistænksom tendens til at gøre det oftere). I disse dage holdes der lange og associerende og udmattende taler, et vis sted på internet. Med internet fik de venstreradikale nemlig deres løbende og kaotiske generalforsamling: Modkraft.dk.

“Autonomi! Men ikke på internet …

Lad os stille idéen om en generalforsamling op mod to principper som længe har været holdepunkter for anarkister, autonome, libertære og andre venstreradikale: principperne om decentralisering og autonomi. At koncentrere magten på et sted, med én måde at diskutere, bygge og beslutte på, går dårligt sammen med de to principper. Libertære venstreradikale har derfor gjort en dyd ud af, at lade diskussionerne, byggeprojekterne og beslutningerne sive ind i de små møder og sammenstød som livet indebærer. Sådan har libertær politik altid fungeret: gennem at praktisere principperne i hverdagen. Vi foragter repræsentation, og kræver, undskyld etablerer, derfor en direkte politik. Det kræver pr. definition en udspredning af beslutninger, diskussioner og aktiviteter. Okay, så langt så godt.

Bortset fra på internet, tilsyneladende.

Det burde give kognitiv dissonans, at prise de samme idealer om decentralisering og autonomi, når man bruger autoritære teknologier som iPhone og lignende. Eller grundlæggende set blot synes fri software er “fetichering” for “en lille subkultur “, som ikke kan “mobilisere arbejderklassen”. Men nu handlede det om internet. Så det vil vi lade ligge, for at i stedet tage et lidt mere nærliggende teknologisk eksempel, nemlig føromtalte Modkraft, en nyhedssite og generel portal for “den progressive venstrefløj”.

Bloktilskud på Modkraft

Aktiviteterne på Modkraft foregår i stigende grad hos de bloggere, som redaktionen har inviteret til at huse på domænet. De inviterede bloggere får fri rådighed over deres sted på portalen, og læsere er velkomne at kommentere og diskutere med. På mange af blogindlæggene er der livlig diskussion, som regel en 5-10 kommentarer, ofte 30, nogen gange 70. Intet mærkeligt, det er i høj grad styrken ved blogs, og et fornuftigt træk væk fra den tidligere forum-baserede diskussion (som ingen læste). Modkraft kalder initiativet for »Bloktilskud: bevillinger eller tilskud, der kan anvendes frit af modtageren, uden at betaleren stiller krav til anvendelsen«

Redaktionen bag Modkraft bestemmer ikke hvad der skal stå, sådan er det jo med blogs. Til gengæld vælger de, hvem der skal skrive. Dette skaber tilsyneladende en række forventninger hos læserne, der antager og kræver en masse af bloggerne. De i bogstavelig forstand ændrer læsernes adfærd, og skaber forudsætningerne for forvandlingen til trolde, grå vampyrer og minotaurer. Ahvad? Lad os kort snakke økologi på internet.

Trolde på internet

Troldet er nok det mest kendte eksempel på internettets bæster, hvortil de grå vampyrer og minotaurerne også hører. Troldets mest elskede økologier er kommentarspor og forummer, hvor den nyder at vise, at den minsandten ikke deler de øvriges entusiasme – troldet positionerer sig i modsætning til en fan. Derfor kræver troldet vidner – de andre der læser dets troldning, den energi som troldet lever på. Troldet kan være aggressivt, og uhæmmet i sin kritik. De er krævende, petitesse-fokuserede, negativistiske, auto-kritiske, energi-drænende, autistiske i deres empati-evne, og utroligt lydige i deres læsning – de forventer sig en masse af bloggeren, og afkræver derfor lige så meget. Frem for alt kræver troldet bekræftelse på sin evne til at lede al energi i dets egen retning, og således ødelægge fx en blogs kommentarspor.

Lad os tage et eksempel. Eskil Halbergs blog er en af de blogs jeg som regel læser på Modkraft. Indlæggene er ikke så lange, og har ofte aforistisk karakter. De er små akademiske eksperimenter  eller poetiske undersøgelser af en bestemt tankegang. Kommentarsektionen er dog som regel enorm: blogindlæggene lader til at skabe en mængde reaktioner, som det er frugtbart at forstå gennem et internetøkologisk perspektiv. Eskil Halbergs seneste blogindlæg følges af disse 4 kommentarer:

—Mener du virkelig, at “friheden blev bange for sig selv” i forbindelse med at hamas blev valgt? Er det din forklaring på forholdene i den region – og vestens forhold til hamas etc?

—mener du virkelig at kongens fald skyldes liberalismen? Er det din forklaring på den franske revolution?

—Hvor er det med Johanne og frihed trygt henne ?

—Så, Eskild, det er noget ustyrligt vrøvl, du skriver. Liberalismen er ikke et styresystem, men en ideologi. Ifølge denne ideologi [… lang udredning følger]

Centralisering af blogosfæren

Problemet ved at Modkraft centraliserer blogosfæren er, at det giver en illusion om, at man ikke kan starte sin egen blog. Derfor flokkes alle anti-autoritære venstreradikale til Eskil og de andre bloggere, og bliver straks forvandlet til trolde.

Læsere har nemlig kun ét centralt sted at søge hen, hvis de vil læse blogs fra den politiske venstrefløj. Der eksisterer muligvis andre, men at folk ikke lader til at kende dem – selv kender jeg heller ikke rigtigt noget – er en effekt af dette, af centraliseringen. På Modkraft refererer bloggerne nemlig intensivt til hinanden: de svarer på hinandens debatindlæg, som kommentarer og i selvstændige blogindlæg. De byder hinanden velkommen, og det gør vi læsere også. Der opstår også deciderede temaer over visse perioder, som da mindst en 5-6 blogs diskuterede hvad begrebet “almindelige mennesker” mon kunne betyde.

Til gengæld refererer bloggerne stort set aldrig ud af Modkraft. Det fastholder portalens karakter af generalforsamling, hvor man kan få et indtryk af, at alle diskussioner skal være relevante, og alle blogs skal tage netop de emner op, som jeg synes er aller vigtigst. Og det giver de associerende agiterende marathon-talende ældre mænd alt for gode forhold til at trolde. Indrømmet, alt dette optager mig endnu mere, eftersom bloggen her netop er en del af det internet, der ekskluderes i en sådan centralisering. Alle vi der bliver udmattede af generalforsamlinger.

Økologien i kommentarsporene på Modkraft kræver, som alle andre blogs, en eller anden form for husholdning. Det indebærer en form for internetdannelse hos først og fremmest bloggeren, men også de øvrige læsere: bl.a. fodres internettrolde alt for ofte, så de vokser. I de fleste situationer er det bedst bare at ignorere det. Eller som Eskil selv svarer til et meget krævende trold: “Jeg skylder dig ikke noget” – Nej, man skylder ikke at redegøre alle mulige teoretiske detaljer og liberalismens historie fra en eller anden læsers perspektiv. Det er udmattende. Jeg bliver meget udmattet af trolde og grå vampyrer. Jeg bliver næsten selv forvandlet til en, det er en energi der trækker ens evne til at kommentere ned i et sort hul, hvor ingen empati råder, og hvor alting læses gennem en kantet monokel.

Flere offentligheder, færre trolde

Jeg foreslog Eskil, at næste gang den første kommentar til en af hans blogs lød  “Hvorfor skriver du om X, hvorfor skriver du ikke om Y i stedet?”, kunne han svare:

“Hvorfor skriver du ikke selv om Y? Det er bare at starte en blog på www.wordpress.com eller www.blogger.com og så skrive en artikel om alle de ting jeg skriver forkert, og redegøre for alle de mange detaljer ved liberalismens historie osv. Og bagefter så går man ind i mit kommentarspor og lægger et lille “hyperlink” (Det er dem der gør internet til internet!). Så finder læsere med fælles interesse dit indlæg. Og måske kan det være jeg linker tilbage en god gang jeg synes det er en interessant samtale. Det er sådan offentligheder skabes på internet – ikke ved at flokkes i et kommentarspor og kræve, myrekneppe og auto-kritisere.

At starte egne blogs og linke til hinanden, er en helt basal måde at sprede diskussionerne ud i mindre offentligheder (decentralisering), der stadig hænger sammen gennem de ting vi alligevel har til fælles (det opstår gennem netværket). At blogge selv kan blot betyde, at undlade at lægge den lange kommentar om alt det som Eskils blog “burde” have handlet om, og i stedet copy + paste + publish + linke tilbage fra ens egen blog. Således kan man deltage i samtalerne med længere indlæg, holde en løbende tema over et antal indlæg, og holde et specifikt fokus (på liberalismens historie whatever).

10 Replies to “Centralisering i blogosfæren: Tilfældet Modkraft.dk”

  1. Super gode pointer. Jeg er så enig, så enig.

    Det kunne i øvrigt være spændende at høre Modkraft, hvorfor de har valgt stilen med, at de udpeger bloggere i stedet for at alle kan oprette en blog.

    En del af problemet er at vi i DK/Kbh – inkl mig selv – ikke har en særlig god tradition for at lave blogrolls/linke til hinanden, så man kan navigere videre til blogs man ikke kender i forvejen. Lige nu udgør Modkraft en erstatning for det – her finder man nemt forskellige stemmer fra venstrefløjen uden at man behøver at finde timer på at finde frem til dem.

    Jeg vil også ved samme lejlighed rose dig for at være supergod til at kommentere nysgerrigt, positivt og konstruktivt.

    Jeg ved at jeg har omkring 50 faste læsere (det kan jeg se på google analytics), men jeg aner ikke, hvad det store flertal synes eller tænker, når de har læst, hvad jeg har skrevet. Det er fedt at få feedback – og det får jeg næsten altid fra dig.

    Flere blogs, flere links og mere feedback.

  2. Hej Stine, mange tak for kommentaren!

    Jeg tror faktisk Modkraft har gjort det helt rigtige med at udpege bloggere. Det fremgik måske ikke helt. Den forudgående redaktionelle beslutning er netop det som adskiller “bloktilskuddet” fra de tidligere forums.

    Faktum er, at det allerede er muligt at starte sin egen blog, det behøver Modkraft ikke garantere.

    Hvis de skulle gøre det, hvilket de måske en dag gør, hvis centraliseringen fortsætter, ville det være at sammenligne med at hver havde hver sin lille Facebook-side. Når internet bliver Facebook, så er det centralisering, og vi mister kontrollen over vores data, og muligheden for at ændre rammerne for vores samtaler. Det samme gør sig gældende på Modkraft, hvis de skulle få ambitioner om at være vært for alle blog-samtaler.

    Det er meget nemt at starte sin egen blog. WordPress tager bogstaveligt talt fem-minutter, selv min teknikforskrækkede far ville kunne finde ud af det tror jeg. Eller har de lavet en heeeelt basic guide for dem der alligevel ikke er overbevist :)

    Er i øvrigt helt enig i din trepunktsplan! :) Inkl. feedbacken (at kommentere på en blog som denne eller din er nemlig i-sig-selv et link tilbage til det sted du selv skriver, eller hvad du nu har valgt som link for dit navn). Jeg tror det er en grænse for mange der skal overskrides, at kommentere. Det må man hjælpe dem med, fx stille et spørgsmål, så det bliver helt tydeligt at de “gerne må” (det er nogle faktisk i tvivl om). Ellers handler det måske om at bygge internetdannelse, person for person, kommentar for kommentar.

  3. Det er et sympatisk forsøg på at ruske op i venstrefløjens hang til sedimentering af debatten – frem for en egentlig udvikling.

    Jeg er lidt uenig i din tolkning af kommentarer i blogs. Internettets (eller skal vi sige den politiske debat på internettet) grundlæggende styrke og samtidig dets største problem er at der ikke er nogen forpligtende positioner.

    Det står netop enhver frit at oprette sin egen blog.

    Den negative side af dette er, at den forpligtende samtale bliver sat i skammekrogen. Det kvalitative krav til indhold og argumentation på nettet bliver glemt. Ethvert udsagn kan forsvares med “det mener jeg altså – lav din egen blog, hvis du er uenig”.

    Din modgift til “generalforsamlingen modkraft” ville være gift for den politiske debat. De sure trolde-kommentarer er faktisk med til, at kvalitetssikre argumentationen.

  4. Hej Rasmus, nu kom det måske til at lyde som om, at jeg kritisere kommentaren som sådan, det var absolut ikke meningen. Det er en kæmpe styrke ved blogs at de har et livligt kommentarliv. Jeg sætter fx meget pris på at du netop bidrager til at stramme argumentationen her, tak!

    Det er vigtigt emne det her, forpligtelserne. Det gælder for mange andre forhold i vores samtid, der mer og mer baseres på projektet, dvs. den midlertidige relation.

    Men blogs kan godt etablere forpligtelser, i kraft af at lave løbende og stabile forbindelser (ding! der var den… links) mellem hinanden, og internt i kraft af at etablere en vis husholdning i kommentarsporet (fx behøver man ikke nødvendigvis svare på alle kommentarer, og fodrer helst ikke troldet)

    En af mine daglige læsninger kommer fra et “kluster” af svenske blogs som linker og samtaler intensivt med hinanden omkring bl.a. internetpolitik (nogen af dem findes i blogrollen ude til højre). Uden at selv være oppe i hovedet på dem, er jeg dog en aktiv deltager i det “liv” som det kluster udgør, og synes bestemt der er opnået ganske stabile forpligtelser. Det er en offentlighed med kontinuitet og ganske fremadrettede diskussioner (du finder ikke de debatter hverken på universitetet eller andre steder, i så fald vil jeg tro det er fordi de er inviterede).

    Trolden kan i nogen tilfælde være produktiv, absolut. En blog som Center for Vild Analyse betragter jeg fx som et projekt der ligefrem begrunder sig i en troldende etik (der kommer nok et indlæg om dem og troldning på et tidspunkt).

Comments are closed.