Noter til internetpolitikken i Wikileaks/Cablegate

Det kan være svært at finde proportioner i placeringen af de seneste ugers Wikileaks-relaterede begivenheder. Først og fremmest er lækken i sig selv af en sådan karakter, at vi først om et godt stykke tid vil kunne få en fornemmelse af dens konsekvenser, pt. er kun 0,5% af dokumenterne distribuerede (1200 ud af 260.000 dokumenter) og wikileaks planlægger at udgive resten over de næste par måneder med en hastighed på ca. 80 om dagen. Det betyder, at vi har at gøre med en udstrakt eskalering af en mængde konflikter.

Dernæst er det sandsynligvis første gang internetpolitik er blevet et alment debatemne. Hvem har fx før overvejet aspekter af internettets infrastruktur, som fx DNS, IP-numre, top-level domæner osv. Dernæst kommer der en lang række metoder som at oprette spejlsider eller sabotage-teknikker som LOIC-angrebene, der midlertidigt sænkede diverse virksomheder som enten havde smidt Wikileaks af, eller fryst tilgangen til deres donationer.

Personfiksering: Assange

Dernæst et par ting om Julian Assange, der som bekendt har endt med at blive det holdepunkt hvorom alle historierne knyttes. Lidt uheldigt. Fikseringen på personen Assange pacificerer og delegitimerer på paradoksal vis den bevægelse som Wikileaks er ved katalysere. Og inden folk refleksmæssigt begynder på CIA-konspirationer, bør de overveje et par sager, bl.a. at det rent faktisk er muligt at på den ene side bedrive vigtig informationsaktivisme og samtidigt begå seksuelle overgreb (Assange er anklaget i Sverige for seksuelle overgreb). Verden er ikke sort-hvid og delt op i enten gode eller dårlige personer, som du kan holde med eller mod. At holde hovedet koldt indebærer, at vi ikke immuniserer en person der har fået privilegiet og ansvaret at blive nærmest den eneste repræsentant for en hel organisation der i øvrigt har et ganske stort netværk af informationsaktivister til hjælps. Wikileaks er ikke synonymt Assange.

Vi har ingen indsigt i om han er uskyldig, det er derfor han må gennemgå en retslig process. Derimod må vi sikre at han ikke bliver udleveret til USA. Indtil da er det idiotisk med alle disse personfikserede kampagner og “We are all Julian Assanges”.

  • Find i stedet på måder at støtte wikileaks på, der går uden om profit-orienterede virksomheder, der blot fryser pengene ind (VISA, PayPal m.fl har som bekendt for nylig gjort netop dette mod Wikileaks)
  • Byg flere alternative lækage-sider
  • Distribuér de historier og dokumenter der allerede nu cirkulerer
  • Grav i dokumenterne, put stykkerne sammen, skriv historierne etc. etc.

Næste trin er således, ikke at protestere og demonstrere, men at bygge.

Protester ikke, byg

EveryDNS, den virksomhed som har ansvaret for at oversætte din web-adresse i browseren til det IP-nummer som websiden ligger på, tog som bekendt wikileaks.org af deres liste, så det ikke længere var muligt at gå direkte ind på deres side. I stedet måtte du kende IP-nummeret, hvilket wikileaks’ twitterprofil forsøgte at sprede. Wikileaks flyttede derefter til et schweizisk top-domæne (.ch), så wikileaks.ch blev den nye hoved-adresse. Sidenhen opstod en mængde så kaldte spejlsider, der, som navnet antyder, spejlede alt indholdet på wikileaks, bare på egne servere.

Men den bedste måde at undgå at Wikileaks bliver taget fra os er ironisk nok ikke at fokusere alle krafterne på at redde siden, men derimod at kopiere dens infrastruktur. Derfor er det heller ikke overraskende, at der nu, mens konflikterne eskalerer, er ved at opstå helt uafhængige alternative lækage-sider.

Multipliceringen af lækage-sider

Snart kan vi derfor byde følgende site velkomment:

  • Openleaks, der efter sigende allerede vil gå i luften i næste uge. Openleaks er startet af den tyske wikileaks-afhopper Daniel Domscheit-Berg, som udtaler til Der Freitag (svensk oversættelse af interview), at de vil fokusere mere på at lække dokumenterne uden at diskriminere mellem nyhedsmedier.

Udover er der mere eller mindre færdige lækage-sider i sin vorden, bl.a. Brusselsleaks (der vil fokusere på processerne i EU) og Balkanleaks (navnet siger det vist, en regional lækage-side). Vi kan kun spekulere på hvor mange der ellers sidder og planlægger derude. Spørgsmålet bliver da også: Hvornår vil der opstå en dansksproget lækage-side? Måske er det blot et spørgsmål om tid, indtil informationsaktivister får sat de nødvendige infrastrukturer op. Et andet helt oplagt udvikling er, at dagbladene opretter deres egne infrastrukturer for lækage, formodentlig noget vi vil se mere af i den kommende fremtid. Efter sigende er der desuden i disse dage en ny dansk internetpolitisk organisation under opstart. Timingen er ikke til at klage på.

Dokumentar

Sidst men ikke mindst, en anbefaling af dokumentaren om Wikileaks kaldet “WikiRebels” der sendes på svensk public-service i morgen, men som allerede nu kan ses på i fuld preview på SVTplay:


Måske lignende:

3 thoughts on “Noter til internetpolitikken i Wikileaks/Cablegate

  1. Jesus christ, hvad er det for en ondskab disse amerikanske soldaterne engagerer sig i??!! Hvad er dette for galskab??!! Det MÅ stoppes.

    Så må man også støtte alt arbejde omkring informationsfrihed.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>