Reklamerne: De forstår kun et nej, hvis man skilter med det

19.12.2010 • offentlighed • Print • 1 kommentar

Der er nu kommet forslag i folketinget om et “Ja tak til reklamer-skilt” i stedet for det gamle “Nej tak til reklamer”.

Hvorfor dog det? Gå ned i din opgang og du vil finde, at langt de fleste ikke har lyst til at modtage reklamer: Overalt på postkasserne skilter de med det.

Alligevel udgår staten fra at du som udgangspunkt gerne vil, så alle virksomhederne kan sende dig reklamer, lige indtil du aktivt beder om at de skal lade være. Og nej, det er ikke så simpelt at man bare sætter et skilt op. Det skal være et officielt skilt, som du skal bestille. Hvis det ikke er staten og virksomhedernes officielle skilt, hvis der bare står med store blokbogstaver “NEJ TAK TIL REKLAMER”, så bliver du dumpet med reklamer alligevel. Efter en flytning virker dit klistermærke først efter et par uger, fordi staten skal nå at registrere det. Så der er du tvunget til at modtage kilovis af reklamer alligevel. Registrerer du et firma, så udgår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra, at du gerne vil modtage reklamer fra Jagtkroen om deres fantastiske tilbud for at holde julefrokost med resten af din virksomhed – og det modtager du, selvom der ikke er andre end dig selv i din virksomhed.

Kampagnen “Reklamer – ja tak” har sandsynligvis hjulpet til at skynde på forslaget, gennem den øgede modvilje til reklamer.

Det er forholdsvis klart: 3/4 af den danske befolkning gider ikke modtage reklamer. Det betyder i øvrigt ikke, at den resterende del nødvendigvis gerne vil – det er muligt at også være ligeglad med reklamer – ligesom der findes troende religiøse (der vil sin gud) og der findes troende ateister (der ikke vil deres gud) og der findes ligeglade ateister (der er ligeglade). Pointen er, at ikke-interessen i reklamer burde være udgangspunktet. Men sådan er det ikke. Staten ønsker at virksomhederne skal have “frit spil” og ikke “unødigt begrænses”, dvs. af befolkningen.

Jeg tænker nu og da at vi oplever tendenser på samme bizarre scenarier der har ledt til andre samfundsorganiseringers endeligt. Hvor det hele bare bliver for mærkeligt. De sidste tider under en bestemt måde at ordne samfundet på – for os under det liberale markedsdemokrati – hvor alt skal privatiseres, hvor alt skal retfærdiggøres over konkurrenceevnen og virksomhedernes råderum, hvor modsætningsforholdene bliver så mærkelige, at man enten ler i en slags galgenhumor eller også bliver dybt afmægtig over hvor svært det kan være, at indføre små ændringer i systemet, ændringer der for de almindelige mennesker det har konsekvenser for, virker helt enkle og fornuftige.

Er reklamerne og deres virksomheder lidt som de mænd i byen, der altid går ud fra at kvinder er interesserede, indtil de får et nej? (Og nogle gange kræver endnu et nej? Og nogle gange er de ligeglade om de får skreget nej op i ansigtet?). Reklamerne i S-togene er ligeglade om vi skriger nej til dem. De skruer højest lidt ned for volumen, men stadig visker de deres budskaber til os og lyser med deres skærme. De er ligeglade med at vi helst ville være fri, de er udmærket klar over, at vi alligevel ender med at sidde og kigge på dem.

Eller måske er reklamerne og deres virksomheder ligesom de, der til en generalforsamling altid skal udtale sig om alting og fra starten antager, at andre vil finde det som relevante budskaber? Den type mennesker kan virke helt malplacerede, så vi næsten får ondt af dem, samtidig som vi også kan blive irriterede. Men der er virkelig ingen grund til at have ondt af de malplacerede reklamer. De er ude på at tvinge deres salgstaler ned i halsen på dig.

Husk, reklamer er ikke forenelige med de såkaldte frie markeder. Reklamer skaber anti-markeder af den enkle grund, at du først kan sælge (de bedre) produkter, når du allerede har mange penge (ved at fx have solgt en masse produkter).

Men lad os ikke blive afmægtige og kynisme. Hvis vi kan tænke os en verden uden reklamer, så bør vi starte med at få det til at ske i vores hverdag: For at få det til at ske, og fordi det er vores hverdag. Ligegyldigt hvad der sidenhen vil ske, bliver din dag bedre af det allerede nu, mens du fjerner dem. Der er masser af andre reklamer at fjerne: I S-togene, i gaderummet, i offentlige institutioner og de skjulte reklamer på public service (som når DR kun laver apps til Apples låste iPhone eller kun vil snakke med dig i Facebooks lukkede miljø). Hvis afskaffelsen af de fysiske reklamer betyder at der kommer flere “reklamer på internet”, som de konservative skræmte advarer os om, så frygt ej: Vi bygger os rundt om dem. Der findes allerede nu programmer, der hjælper os til at fjerne og frasortere mange af de reklamer vi ikke gider have. Fordi ingen skal tvinges til at se på reklamer. Når du surfer er det ret enkelt: Skift til Firefox-browseren (den er også fri og åben software, og ejes af alle, i stedet for en profitorienteret virksomhed). Installér derefter tilføjelsen AdBlock, der fjerner alle reklamer på nettet (tryk på den store grønne knap, så tager det 10 sekunder). Hvor der før var reklame, er der nu hvid baggrund, så du trygt kan surfe videre og koncentrere dig om vigtige sager. Smukt.

Det er meget muligt, at virksomhederne bliver endnu mere sofistikerede og skjulte i deres reklamekampagner i fremtiden, som modstanden mod dem stiger. Viral markedsføring er et kendt nutidigt eksempel, hvor spredningen af reklamerne out-sources til kunderne selv, og logoet er begrænset til et lille halvsekund i slutningen af videoen eller placeret underspillet nede i hjørnet af billedet. Det er indoptagelsen af No Logo-tankegangen, bare på virksomhedernes præmisser. Reklamerne er allerede ved at fatte, at vi hader dem. Derfor er de begyndt at opfører sig som alt andet end reklamer: Sjove amatørvideoer med kæledyr sælger mobiltelefoner, Jackass-agtige påfund fra nogle unges seneste bytur sælger denim-bukser, og du har helt vildt meget lyst til at redde klimaet i en Facebook-gruppe som tilsyneladende er drevet af et selskab der producerer energi, etc.

Vi har brug for AdBlocks i den kødlige verden også. Og de også skal kunne hjælpe os med at opsnappe den skjulte reklame. Det handler bare om blive kreativ i vores mentale husholdningsarbejde. Men hvordan skal vi gøre det?

Måske lignende:

• Journalister og politikere
• Ytringstvang
• Centralisering i blogosfæren: Tilfældet Modkraft.dk
• Brand och den intellektuellas roll

Der er nu kommet forslag i folketinget om et "Ja tak til reklamer-skilt" i stedet for det gamle "Nej tak til reklamer". Hvorfor dog det? Gå ned i din opgang og du vil finde, at langt de fleste ikke har lyst til at modtage reklamer: Overalt på postkasserne skilter de med det. Alligevel udgår staten fra at du som udgangspunkt gerne vil, så alle virksomhederne kan sende dig reklamer, lige indtil du aktivt beder om at de skal lade være. Og nej, det er ikke så simpelt at man bare sætter et skilt op. Det skal være et officielt skilt, som du skal bestille. Hvis det ikke er staten og virksomhedernes officielle skilt, hvis der bare står med store blokbogstaver "NEJ TAK TIL REKLAMER", så bliver du dumpet med reklamer alligevel. Efter en flytning virker dit klistermærke først efter et par uger, fordi staten skal nå at registrere det. Så der er du tvunget til at modtage kilovis af reklamer alligevel. Registrerer du et firma, så udgår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra, at du gerne vil modtage reklamer fra Jagtkroen om deres fantastiske tilbud for at holde julefrokost med resten af din virksomhed – og det modtager du, selvom der ikke er andre end dig selv i din virksomhed. Kampagnen "Reklamer - ja tak" har sandsynligvis hjulpet til at skynde på forslaget, gennem den øgede modvilje til reklamer. Det er forholdsvis klart: 3/4 af den danske befolkning gider ikke modtage reklamer. Det betyder i øvrigt ikke, at den resterende del nødvendigvis gerne vil – det er muligt at også være ligeglad med reklamer – ligesom der findes troende religiøse (der vil sin gud) og der findes troende ateister (der ikke vil deres gud) og der findes ligeglade ateister (der er ligeglade). Pointen er, at ikke-interessen i reklamer burde være udgangspunktet. Men sådan er det ikke. Staten ønsker at virksomhederne skal have "frit spil" og ikke "unødigt begrænses", dvs. af befolkningen. Jeg tænker nu og da at vi oplever tendenser på samme bizarre scenarier der har ledt til andre samfundsorganiseringers endeligt. Hvor det hele bare bliver for mærkeligt. De sidste tider under en bestemt måde at ordne samfundet på – for os under det liberale markedsdemokrati – hvor alt skal privatiseres, hvor alt skal retfærdiggøres over konkurrenceevnen og virksomhedernes råderum, hvor modsætningsforholdene bliver så mærkelige, at man enten ler i en slags galgenhumor eller også bliver dybt afmægtig over hvor svært det kan være, at indføre små ændringer i systemet, ændringer der for de almindelige mennesker det har konsekvenser for, virker helt enkle og fornuftige. Er reklamerne og deres virksomheder lidt som de mænd i byen, der altid går ud fra at kvinder er interesserede, indtil de får et nej? (Og nogle gange kræver endnu et nej? Og nogle gange er de ligeglade om de får skreget nej op i ansigtet?). Reklamerne i S-togene er ligeglade om vi skriger nej til dem. De skruer højest lidt ned for volumen, men stadig visker de deres budskaber til os og lyser med deres skærme. De er ligeglade med at vi helst ville være fri, de er udmærket klar over, at vi alligevel ender med at sidde og kigge på dem. Eller måske er reklamerne og deres virksomheder ligesom de, der til en generalforsamling altid skal udtale sig om alting og fra starten antager, at andre vil finde det som relevante budskaber? Den type mennesker kan virke helt malplacerede, så vi næsten får ondt af dem, samtidig som vi også kan blive irriterede. Men der er virkelig ingen grund til at have ondt af de malplacerede reklamer. De er ude på at tvinge deres salgstaler ned i halsen på dig. Husk, reklamer er ikke forenelige med de såkaldte frie markeder. Reklamer skaber anti-markeder af den enkle grund, at du først kan sælge (de bedre) produkter, når du allerede har mange penge (ved at fx have solgt en masse produkter). Men lad os ikke blive afmægtige og kynisme. Hvis vi kan tænke os en verden uden reklamer, så bør vi starte med at få det til at ske i vores hverdag: For at få det til at ske, og fordi det er vores hverdag. Ligegyldigt hvad der sidenhen vil ske, bliver din dag bedre af det allerede nu, mens du fjerner dem. Der er masser af andre reklamer at fjerne: I S-togene, i gaderummet, i offentlige institutioner og de skjulte reklamer på public service (som når DR kun laver apps til Apples låste iPhone eller kun vil snakke med dig i Facebooks lukkede miljø). Hvis afskaffelsen af de fysiske reklamer betyder at der kommer flere "reklamer på internet", som de konservative skræmte advarer os om, så frygt ej: Vi bygger os rundt om dem. Der findes allerede nu programmer, der hjælper os til at fjerne og frasortere mange af de reklamer vi ikke gider have. Fordi ingen skal tvinges til at se på reklamer. Når du surfer er det ret enkelt: Skift til Firefox-browseren (den er også fri og åben software, og ejes af alle, i stedet for en profitorienteret virksomhed). Installér derefter tilføjelsen AdBlock, der fjerner alle reklamer på nettet (tryk på den store grønne knap, så tager det 10 sekunder). Hvor der før var reklame, er der nu hvid baggrund, så du trygt kan surfe videre og koncentrere dig om vigtige sager. Smukt. Det er meget muligt, at virksomhederne bliver endnu mere sofistikerede og skjulte i deres reklamekampagner i fremtiden, som modstanden mod dem stiger. Viral markedsføring er et kendt nutidigt eksempel, hvor spredningen af reklamerne out-sources til kunderne selv, og logoet er begrænset til et lille halvsekund i slutningen af videoen eller placeret underspillet nede i hjørnet af billedet. Det er indoptagelsen af No Logo-tankegangen, bare på virksomhedernes præmisser. Reklamerne er allerede ved at fatte, at vi hader dem. Derfor er de begyndt at opfører sig som alt andet end reklamer: Sjove amatørvideoer med kæledyr sælger mobiltelefoner, Jackass-agtige påfund fra nogle unges seneste bytur sælger denim-bukser, og du har helt vildt meget lyst til at redde klimaet i en Facebook-gruppe som tilsyneladende er drevet af et selskab der producerer energi, etc. Vi har brug for AdBlocks i den kødlige verden også. Og de også skal kunne hjælpe os med at opsnappe den skjulte reklame. Det handler bare om blive kreativ i vores mentale husholdningsarbejde. Men hvordan skal vi gøre det?