BREAKING: Børsen beviser at hierarkier leder til monokultur

Det er et fantastisk stunt. Lyt lidt til musikken. Og læs så. Tag hele indtrykket ind på én gang.

Dagbladet Børsen har i en markedsføringskampagne lavet deres spin-off på Copenhipsters Kreakulturelle Pyramide. Man ved ikke helt om man skal grine eller græde. Eller blot være forvirret.

Men det er da helt klart en joke…?

Det er det nok ikke, desværre/heldigvis.

Børsen har sandsynligvis blot gang i noget almindelig marketing og vil brande sig selv som hinsides jakkesæt og slips: “Hele 57% af beslutningstagerne indenfor reklamebranchen læser nemlig Børsen”. Altså de vil gerne vise at corporate/business/eliten har skiftet tøjstil. Eller noget.. Samtidig har de jo i sagens natur ansat nogen i reklamebranchen til at brande dem gennem netop at kæde dem sammen med reklamebranchen. Så vi kan også opfatte det som en win-win “vi laver også lige lidt reklame for os selv”-side.

Men det kan da ikke være seriøst? Ham der Morten Bay – hvem er det i øvrigt? – er jo med i 3 kategorier (ham selv, hans wannabees og hans facebookvenner i gradvist lavere hipness-grader). Hvis det er seriøst, så ved jeg virkelig ikke…

Min ven, dit spørgsmål er jo SÅ meget et tegn på at du ikke har fulgt med tiden! Børsen er jo ikke “seriøse”, som du siger. Børsen har “humor”! Børsen læses af alle cheferne i “reklamebranchen”!

!!

Aner ikke hvem ham Morten Bay er i øvrigt. Men han har en hjemmeside og er “social media expert” (ligesom alle andre på twitter).

Men… hvorfor er han så med i tre kategorier?

At Morten Bay er med i tre kategorier er “sjovt”, fordi det gør det hele endnu mere “internt” (hvilket er “hipness” par excellence), og samtidigt understreger det pyramidespil som enhver “hipness”/hipster-cyklus i bund og grund er.

Og det er den virkelige pointe med den her kampagne. Den er udtryk på præcis det verdensbillede som alle de “beslutningstagere” i erhvervslivets “elite” (reklamebranchen eller whatever) løber rundt med.

Hvordan får man succes i et samfund der kan konceptualiseres som et pyramidespil?

Du må bevæge dig mod “toppen”. Og du bevæger dig mod toppen, ved at være ligesom dem på toppen. Det er derfor hierarkier/ulighed/pyramider altid producerer monokultur. Det er derfor der findes “wannabes”. Og folk som 1453 ikke bare har lyst til at være venner med på Facebook, men identificerer sig som (JEG: “Morten Bays ven på Facebook”).

I kulturer der bygger på bevægelse op og ned af en pyramide, er der pr. definition ulighed (cutting-edge vs. wannabes / elite vs. tabere etc.). Det er en myte at hipster-kulturen nogensinde handlede om unikke udtryk og kreativitet. Men først da Børsen skabte den hierarkiske ramme blev det indlysende, at pyramidespil skaber monokultur. Det gør, at folk bliver totalt ens, fordi der kun er én vej og det er op eller ned. Hvad der skifter er blot summen af alle tegnene der skifter med sæsonen.

Måske lignende:

5 Svar (Tilføj en kommentar)

  1. Alle de nævnte ord i pyramiden inklusiv Morten Bay bærer præg af manglende forståelse for hipsterkulturen- og så er der jo lige den detalje at hipster som kulturfænoment er oh so yesterday. Hvilken bare gør Børsen endnu mindre hip.

    :-)
    Christiane

  2. Ja det bærer det præg af. Du har helt ret i at hipsteren som kulturfænomen er oh so yesterday. Hvilket dog på ingen på er det samme som at sige, at hipsteren er fortid.

  3. Nu kommer det sjove:

    Jeg har skrevet en bog, (som er blevet anmeldt i både Børsen og på borsen.dk, så jeg ved, de kender den :-) ), der netop handler om at man i netværkssamfundet NEDBRYDER hierarkier, og at de ikke fungerer af bla. årsagerne nævnt i indlægget.

    Den havde Børsen åbenbart ikke lige fanget.

    Jeg vil dog gerne lige sige, at jeg på ingen måde fatter, hvorfor jeg er med i den reklame. Jeg arbejder kun løseligt med reklamebranchen og bor ikke engang i Danmark. Og det er helt unfair at linke til min hjemmeside, der er håbløst uddateret osv osv

    Men jeg vil helst ikke kaldes Social Media Expert. Jeg arbejder med mediestrategi på tværs af traditionelle og nye medier, men med fokus på det sidste.

    Jeg er f.eks. alt for meget bagud i forhold til ham her: http://www.youtube.com/watch?v=ZKCdexz5RQ8

    Morten

  4. @Morten Bay: Tak for din kommentar!

    Du må undskylde du blev objekt i analysen, men det var svært at undgå. Jeg kender dig som sagt ikke – det var måske også en af pointerne – og social-media-expert er et rent hånende begreb i stil med dit video-link. Det kan som sagt bruges om enhver der har mange følgere på twitter og markedsfører sig som sådan (hvilket jeg dog overhovedet ikke er klar over om du har og gør)

    Børsen havde så klart ikke intentioner om at udstille reklamebranchens monokultur – det er blot min formulering, og skal ses i forlængelse af hipsterkultur som sådan. Jeg er ikke særligt overbevist af al talen om netværkssamfundets nedbrydning af hierarkier. I mange henseender cementerer det blot uligheder, fx gennem opsamlingen af netværkskapital (“ta hånd om dit netværk” osv), social kapital (kurser i jobsamtaler eller kompetencen at skabe projekter mens man er stiv på en bar), plejen af det personlige varemærke (“ryet og rygtets genkomst” osv). Mere præcist kunne man sige, at netværkssamfundet nedbryder visse hierarkier (som jeg antager din bog handler om?), men at den samtidig har sine egne hierarkier (bl.a. dem beskrevet foroven). Børsens “hipness”-pyramide beskriver hvordan netværkssamfundets nye hierarkier kommer til udtryk. Og de er ikke engang klar over at de har lavet en klasseanalyse. Much lol.

    Malte

Trackbacks:

Læg en kommentar