“Afrikanere er ikke politiske”
• Ingen kommentarer
Muammar Gaddafi. Måske den mest tydeligt paranoide, sindsforvirrede leder i verden.
Det er ikke engang sjovt, det er bare frygteligt. På libysk stats-TV (og broadcastet af Al-Jazeera) udførte han i eftermiddags en “tale til nationen” på næsten halvanden time – rekorden er i øvrigt 2009, da han talte uafbrudt i 96 minutter. Al-Jazeera Arabic klippede efter omkring en time, da det var blevet for bizart. Al-Jazeera English fortsatte, med et oversætterbytte midt i, eftersom det tilsyneladende stadig ikke helt er sevet ind i vestlige sind, hvor sygt et menneske der er tale om. Jeg tror først det gik op for mig i dag hvor sindssygt det er.
Etablerede medier har ingen adgang i Libyen disse dage, internet er lukket, ligesom mobil- og fastnettelefoni også er blevet udsat for sammenbrud. I de mest oprørske områder er strømmen blevet klippet af regimet.
Gaddafi har mistet kontrollen over dele af militær og politi, så han har i stedet begyndt at leje soldater, for alle de mange penge vesten har støttet ham med, til at udføre det beskidte job. Deriblandt italienske lejesoldater. Der er hundredevis af rapporter fra den egyptisk-libyske grænse (hvor folk er flygtet til), at soldater er gået ind i hjem og skudt folk. Meget af de specifikke detaljer vides endnu ikke. Hvad der er klart er dog, at Gaddafi er i gang med at føre en krig mod sit eget folk.
Gaddafi snakker om sig selv i tredje person, kalder de, der protesterer, for “ungrateful bastards” og siger de er på stoffer. Gaddafi siger, at han ikke kan træde af, fordi han er leder af en revolution i hele Afrika og Sydamerika. Det er så sygt. Hvis der ikke er nogen der når at smide Gaddafi på porten eller skyde ham, så bliver sandsynligvis borgerkrig i landet i morgen. “Borgerkrig” – et så malplaceret ord. Der er tale om lejesoldater, betalt af et ekstremt sindsforvirret menneske, i krig med en befolkning, som gør oprør mod flere årtier af undertrykkelse og forarmelse.
Men vi europæere elsker Gaddafi. Gaddafi er EUs mand i Nordafrika. Han sørger for at der ikke kommer sorte mennesker væltende ind i Europa. Det har ham og Berlusconi en lille aftale om. Europas ydre grænser, særligt fra syd mellem Afrika og Europa, er de seneste par år lukket tættere end nogensinde før. Men Gaddafi forklarer, at det ikke er noget problem. Gaddafi siger nemlig tingene som de er: Afrikanere kan ikke være “politiske flygtninge”, når de jo bare bor ude i ørkenen. De er analfabeter. De kender slet ikke til politiske partier og parlamentariske valg. Afrikanere er ikke politiske.
Finder det i øvrigt interessant, at den der lagde videoen op hedder “BoycutIslamUK” og har givet videoen titlen “Gadaffi Admits Political Asylum is a Hoax”. Virkelig pragteksemplet på, at mere information i sig selv (fx forvirrede udtalelser fra en Gaddafi der hænger ud med Berlusconi) ikke betyder mere demokrati (i dette tilfælde, at Gaddafi bliver smidt ud eller skudt – i stedet “bekræfter” det hvad “islamkritikere” hele tiden vidste, nemlig at afrikanere ikke søger politisk asyl fra daglig repression, men blot er ude på at komme op og snylte på de europæiske velfærdsstater, evt. omdanne hele EU til et kalifat).
Og så alligevel. De mest højlydte så kaldte “islamkritikere” og “ytringsfrihedskæmpere” er utroligt stille disse dage, mens Nordafrika er i opstand. Hvorfor mon? Fordi det ikke passer ind i deres analyse.
Vil i øvrigt anbefale at se 42-minutters dokumentaren “Why was Cairo calm?” fra 1982. Den handler om Præsident Sadats likvidering og de vestlige mediers orientalistiske syn på araberne – hvorfor vesten tror, at araberne elsker deres ledere. Fundet af Adam Curtis, vis blog næsten altid bringer værdifulde udvalg i BBCs enorme videoarkiver.
Måske lignende:
- Egypten, regimets liberale støtter og hvad vi kan gøre for at hjælpe oprøret
- Anekdote: Det reaktionære i at være i konflikt med “systemet”
- Kaste op, bedøve sig, knokle videre, holde ud, skamme sig, stritte imod
- Blanda upp
- Video: Harvey, Zizek & Callinicos
