Nyt innovativt supermarked med 100% rabat på al mad

Nyt innovativt supermarked med 100% rabat på al mad (video-link, fixed).

OBS: GRATIS MAD – FARE FOR KOMMUNISME.

Bolsjefabrikken har åbnet et midlertidigt supermarked hvor al mad er gratis. Maden har de skaffet fra de andre supermarkeder, dvs. de supermarkeder der tjener penge på, at sælge os mad og derfor helst vil smide halvdelen af den ud. Maden er nemlig fisket op fra de andre supermarkeders containere. Løb ikke skrigende væk: Maden er fuldt spiselig. Og Camilla Plum står og skærer i en avocado, som er først nu er blevet rigtig moden. “Taste the Waste“, som det nye innovative supermarked hedder, er således en udstilling af noget af al den mad vi allerede kunne få gratis.

Du kan selvfølgelig også skaffe gratis mad på egen hånd, selv hvis du bor langt væk fra Bolsjefabrikkens nye supermarked. Det er bare at gå på opdagelse i nærliggende supermarkeders baggårde, finde deres containere og fange noget af den helt friske mad. Mange andre gør det på hverdagsbasis, det er nemt og sjovt og giver dig gratis mad. Nogen kalder det for skraldning. Dem der taler engelsk kalder det for “dumpster diving”. Se flere tips og tricks her.

Problemet er ikke overforbrug

Når snakken falder på skraldning og mad, og man forsøger at forstå hvorfor det giver mening at gøre det (udover at skaffe sig gratis mad selvfølgelig), beskrives det politiske problem ofte som “overforbrug”. Men problemet er strengt taget ikke “overforbrug”. Det er snarere omvendt: Overforbruget er en desperat løsning på overproduktionen.

Det er en meget enkel pointe. Det kan nemlig umuligt være forbrugeren der skal forbruge mindre, når halvdelen af madproduktionen allerede smides ud i containeren. Først produceres der for meget – og så (forsøger vi at) forbruge tilsvarende. Men hele tiden forbruger vi ikke nok: Erhvervslivet klager over at de ikke tjener nok penge, at forbrugerne ikke forbruger nok, at al deres overflod ikke finder købevillige mennesker, at kunderne ikke står mere i kø end de allerede gør. Supermarkederne er oprigtigt kede af, at de må blive nødt til at smide halvdelen af deres mad ud. Og på den anden side af middagsbordet sidder din sambo med et højtideligt ansigtsudtryk og minder dig om at tænke på de fattige børn i Afrika.

Vi kan næsten allerede høre virksomhedslederne og nationaløkonomerne udbryde: Overforbruget er ikke højt nok!

Se blot i containerne. Det er beviset på, at selv ikke det så ofte omtalte overforbrug kan følge med vor tids overproduktion

“Så er det jo også smart, at man kan bruge de varer, som supermarkederne mener, man ikke kan bruge”

Overproduktionens bevis: Affaldsproduktion

Snakken om overforbrug bør derfor i første omgang overgå til en snak om overproduktion. Tilføj så det aspekt, at også affald i sig selv – mao. det spild som enhver overproduktionen indeholder – også i sig selv er en type af produktion: Affaldsproduktion. De svinende supermarkeder, der tjener penge på at sælge mad til os, men samtidig smider halvdelen ud, er nemlig blot sidste led i en større fødevareindustri, der i sin overproduktion nødvendigvis må producere affald. Hør bare hvor fedt det lyder: “De producerer affald!” Affalden er ikke et biprodukt og nogle få enkelte rådne æbler, men hele det enorme overskud, som de ikke formår at tjene penge på. Det er vigtigt at holde fast på, at det er en produktion af affald: Langt størstedelen af den mad du finder i containerne er fuldt spiselig, når den smides ud. Det var altså ikke fra starten af affald. Det blev til “affald”, da det blev smidt ud.

Det er ikke noget jeg nævner i spøg. En stor del af Sveriges energiproduktion er fx organiseret omkring forbrænding af affald. Det betyder, at de til en vis del også er blevet afhængige af et højt niveau af affaldproduktion. Til en sådan grad, at der ikke produceres nok affald i landet – trods store anstregninger fra alle industrier i at smide så meget som muligt ud. Den svenske energiproduktion finder således sig selv i et underskud af affald. Så de importerer affald fra udlandet.

Problemet er overproduktion

Så problemet er overproduktionen. Mest tydelig bliver problemet når vi ser produktionen af affald, dvs. al den mad, der kunne spises, men som smides ud.

Det mere grundlæggende problem er arrogancen: Der nægter os 100% rabat på al mad. Men det er en mere kringlet diskussion, som vi kan tage en anden gang.

(P.S. Kunne ikke finde ud af, at rippe videoen fra TV2 Lorry – nogen der ved hvordan man gør det?)

5 Replies to “Nyt innovativt supermarked med 100% rabat på al mad”

Comments are closed.