Venturekapitalisme

For overleve bygger det nuværende økonomiske system på en metode til at først tiltrække innovatorer og derefter indfange deres kreative resultater: Venturekapitalisme.

Venture capital is financial capital provided to early-stage, high-potential, growth startup companies. [Wikipedia]

Gennem deres adgang til store summer penge, virksomhedskontakter og -aftaler, diverse privilegier m.m., tilbyder venturekapitalister hver generation af nye innovatorer en chance for at realisere sine idéer ved at sælge de fremtidige produktive værdier i bytte mod den nødvendige kapital som behøves for at starte.

Venture … Et dristift foretagende; at vove noget, at sætte noget på spil, spekulere

… provided to early stage … Tilbydes til virksomheder og enkeltpersoner, der er i tidlige faser, hvor de ikke selv har midler og derfor er afhængige af venturekapitalister

… high-potential … Den potentielle fremtidige gevinst, dvs. forskellen mellem de penge der skydes ind i starten og de penge der kan indfanges og trækkes ud senere, er meget høj.

… growth startup … Innovationen viser tegn på vækst, eller blot tydelige potentialer til vækst og er først ved at starte op, derfor ikke endnu etablerede og selvstændige, autonome.

(Der kunne måske laves en association til hipsterterminologi her, vækstpotentialet i det fucking indie-hippe, og den opportunisme det kræver at gribe det, der er ved at “starte op” og næsten vokser / ikke engang er blevet cutting-edge endnu).

Værdien der ikke bliver beholdt

Kontrakten mellem venturekapitalisten (der har pengene, midlerne, kontakterne) og innovatøren (der er afhængig af dem, for at kunne komme igang) er den mekanisme, der indfanger den fremtidige værdi og fanger innovatøren i venturekapitalistens kontrol.

Den indfangede værdi som venturekapitalisten har skabt fra tidligere venture-fortagender indfanger altså den fremtidige værdi, som endnu ikke er realiseret af innovatøren. Hverken innovatørerne eller nogen af de fremtidige arbejdere i de organisationer og industrier som de skaber har mulighed for at beholde værdien af deres bidrag.

Denne ikke-beholdte værdi udgør den rigdom som fortsætter med at indfange den næste bølge af innovation og anvendes ligeledes af sine private ejere til politisk kontrol, for at påtvinge ejernes interesser.

Ejendom: Kontrol på distancen

Alt hvad vi ikke beholder i det fælles men tillader at blive indfanget som statslig eller privat ejendom, vil vende tilbage i form af kontrol og undertrykkelse.

Som en af statens centrale interventioner i den netværksøkonomi, som venturekapitalet er afhængig af, er håndhævelsen og gennemtvingelsen af ejendomsretten.

Ejendom er ikke forudsætningen for frihed, som det så ofte siges. Ejendom står i modsætning til frihed. Ejendom er nemlig evnen til at kontrollere produktive aktiver på distancen, evnen til at ‘eje’ noget noget der bliver anvendt af en anden person. Hvor ejendomsretten er suveræn, kan der ikke være frihed indenfor dets domæne. Ejerne af knappe ejendele kan nægte tilgangen til ejendelene, og således tvinge mennesker til at lønarbejde for sig, hvis de vil bruge de produktive aktiver. Ejendomsretten berettiger ejeren til at tvinge den anden person til at dele produktet af sit arbejde. Begrebet rente er den indkomst som ejeren af de produktive aktiver kan tjene udelukkende gennem ejerskabet i sig selv. Ejendom er således kontrol på distancen.

For at innovation skal kunne opstå og tillades udvikle sig i og for fælles rigdom har vi brug for et alternativ til venturekapitalisme, der kan virke opportunistisk, risikabelt, med lange fremtidige potentialer for øje, men hvor værdien af innovationen bibeholdes i og kan anvendes af det fælles. Vi har brug for venturekommunisme.

Ovenstående er løse noter og udklip fra læsning af Det Telekommunistiske Manifest af Dmytri Kleiner. Dette var afsnittet kaldet The Conditions of the Working Class on The Internet s. 8-14

One Reply to “Venturekapitalisme”

  1. jeg vil gerne låne til en virksomhed men bank sagde nej. og jeg tror på min ide. mvh per

Comments are closed.