Den lange flugt fra Facebook, del 2: Mure og Fxcxbxxk

27.04.2011 • hacking, internet, kontrol • Print • 3 kommentarer

En prognose: Der vil i stigende grad opstå internet i internettet, med hver deres mur omkring sig. Men mure kan rives ned og forneden kan du lære, hvordan du kan rive Facebooks mur ned, digitale mursten for mursten.

Som tidligere beskrevet, er Facebook godt på vej til at kolonisere vores væren på internet. Det er blevet det ene sted, hvor du med størst sandsynlighed kan finde andre, invitere folk til arrangementer, holde hinanden opdateret, sende beskeder, arkivere kontaktinformationer, billeder, minder, og ikke mindst bedrive alskens aktivisme (“BESÆT! STREJK! LIKE!”).

Facebooks kolonisering indebærer, at emails, kalendere, selvstændige hjemmesider og fildelingsnetværk bliver mindre nødvendige. “Vi laver bare en Facebookgruppe”. Hvilket samtidigt gør Facebook nødvendigt: Du kan nemlig kun tage del i dine venner og bekendtes Facebook-aktiviteter – for ikke at nævne mere eller mindre “offentlige” initiativer, som fx 3Fs Skævt-kampagne – ved at selv have en bruger på Facebook.

Der er altså en mur omkring Facebook. Den må rives ned – ikke for at “endelig” kunne være en del af det, der er på den anden side (muren er nemlig til for, at du skal tvinges træde indenfor og blive der) – men for at befrie dets fangede informationer, for at fortsætte flugten.

Hvad er det proprietære internet?

Efter jeg deaktiverede min facebookkonto begyndte visse – lidt halvsarkastisk – at gøre sig bemærkede om skiftet til Twitter (som meget naturligt bliver en konsekvens, hvis man bruger internet så meget). Men nej, der er intet fundamentalt skred i at flygte fra Facebook, når flugten ender i Twitter.

Det behøver dog ikke på nogen måde være målet med flugten – flugten kan snarere have karakter af en slags forskning, en måde at opdage hvordan vi ellers kan finde hinanden (uden Facebook). Det handler her ikke om det liberale individs livsstilsvalg, men i stedet nogle fælles bestræbelser efter at blive til noget nyt, efter at finde bedre livsformer, finde måder at producere livet på internet anderledes (dvs. biopolitik).

Både Facebook og Twitter er proprietære platforme, dvs. at de ejes af private virksomheder, med ansatte lønarbejdere der kontrolleres på distancen af aktionærer/virksomhedsejerne

At Twitter skulle være en mere “godhjertet” virksomhed er der masser af modstridende eksempler på, senest for en måned siden, da Twitter udmeldte, at andre end de officielle twitter-klienter ikke længere var velkomne. Et væld af selvstændige softwareudviklere, som over årene har bidraget til at gøre Twitter til det, det er blevet, fik mao. fingeren. Med henvisning til, at “brugeroplevelsen” af Twitter skulle være “ensformet” og “konsistent”. Med andre ord: Privilegiet til at afgøre hvordan alt det der produceres på Twitter, skal kunne bruges, bør koncentreres på Twitter Inc. selv. Et socialt media, der ellers havde haft et rygte for at fungere med mange decentrale aktører, lukkede sig pludselig om sig selv igen.

I 2010 anslås Facebook at have tjent omkring 2 milliarder dollar, primært på at sælge al den statistik dets brugere genererer, dvs. hver gang de trykker “jeg synes godt om”, hver gang de melder sig ind i en gruppe, ud fra nøgleord i deres statusopdateringer, etc. Al den data kan bl.a. omdannes til segmentanalyser, så virksomheder der har råd til at købe statistikken kan styre deres reklamekampagner endnu mere specifikt, fx på Facebook.

På det proprietære internet kontrolleres vi i mindre grad af stater, for at i stigende grad kontrolleres af web 2.0-virksomheder. På det proprietære internet er alt det kode, som vi har hjulpet dem med at bygge, låst. Det er vigtigt her at lægge vægt på hjælpen – Facebook er ikke udviklet af Facebook Inc., for forud alle opdateringerne i interfacet forgår alle de mange brugeres eksperimenter, uforudsigelige anvendelser af systemet og forslag til forbedringer.

Proprietær software kan der ikke bygges videre på med mindre det er under opsyn fra de priviligerede ejere. Proprietær software indhegner digital rigdom, der i princippet kunne kopieres, modifieres, tweakes og gøre til noget nyt. Hvis Facebook skal blive bedre, skal du skrive en venlig mail og overlevere din gode idé, som virksomheden så kan råde over. Eller starte en protestgruppe, på Facebook.

Det proprietære internet bygger på mure. Murene er til for, at indhegne værdien, og tvinge folk at flytte ind og blive en del af deres gatede community, for at tage del af det der skabes. Som fx Facebook, der kun tillader Facebook-brugere at se i øvrigt åbne arrangementer og åbne facebook-grupper. Det er et internet i internettet, med en central autoritet, der bestemmer over murene.

Sådan omgår du Facebooks mure: Proxy dig ind

Det gør det selvfølgelig ikke umuligt for andre at hacke facebook, som fx Hannes Mannerheims simple proxy.

En proxy er en metode til at få adgang til informationer på internettet indirekte gennem en andens computer. På latin betyder proxy ‘stedfortræder’. I dette tilfælde fungerer proxyen ved at have en fast Facebook-bruger, som alle vi Facebookløse således kan bruge til at læse åbne arrangementer med.

Det er utroligt nemt. Hvis du vil læse en i øvrigt åben side på Facebook, udskifter du blot alle vokaler i ‘Facebook’ med ‘x’:

http://www.facebook.com/event.php?eid=158231084237938 (link med mur)

…. bliver til:

http://www.fxcxbxxk.com/event.php?eid=158231084237938 (mur omgået)

En interessant udvikling siden Fxcxbxxk-proxyen blev til er, at google er begyndt at crawle Facebook gennem Fxcxbxxk. Kan måske med tiden blive værdifuldt.

Proxyer kan desuden bruges til at omgå national censur: Hvis du bor i et land hvor specifikke sider er blokerede (som YouTube i Tyrkiet eller Pirate Bay i Danmark) kan dette omgås ved at gå gennem en proxy, der befinder sig i et land, hvor blokeringen ikke gælder. I Pirate Bay-eksemplet er der dog tale om en simpel DNS-blokering, som let kan omgås permanent.

Måske lignende:

3 Svar (Tilføj en kommentar)

Trackbacks:

Læg en kommentar

Kategorier