At omgå censur på tyrkisk vis: Rapport for Bitbureauet

Har netop været i Istanbul igen og har i den forbindelse skrevet en rapport til tidligere omtalte Bitbureauet. Læs den!

Her følger nogle spredte baggrundstanker.

Kort fortalt: I Tyrkiet er internet godt på vej til at blive http:(( – myndighederne vil gøre det obligatorisk for den tyrkiske befolkning at vælge ét af fire filtre, der mere eller mindre restriktivt censurerer websider, der indeholder ord fra en blacklist af pt. 138 ord. Det vil forstærke hele idéen og eksistensen af et “tyrkisk internet” (aflukket fra resten af internet).

Men i alle de drakoniske censur-, overvågnings- og blokeringstiltag er det værd at huske på at kontrol næsten altid forårsager modstand. Ingen befolkningen er passive modtagere og at komme hinsides den type kynisme der hele tiden påpeger den slags indebærer, at netop koncentrere sig om modstand. Hvad gør folk ved det, og hvordan? Når staten blokerer, gør befolkningen også modstand, kort sagt: omgår censuren. De senere år kan man derfor spore en stigende mainstreaming af teknologier der ellers var forbeholdt netaktivister, som fx proxyer og DNS-ændringer.

(Mindes i øvrigt at også Christopher Kullenberg gjorde sig samme erfaring omkring dynamikken mellem censur/omgåning forrige sommer i Tyrkiet. Som jeg i øvrigt havde glæden af at for første gang møde ved tilfælde i netop Sabiha Gökçen lufthavn, mens vi begge to sad og filede på artikler om, hvor meta det end lyder, trafik og infrastruktur, og opkoblet på lufthavnens “internet” – hvilket jeg forstod var corporate omskrivning for interweb – dvs. kun www i din browser og ingen ftp-, chat- og torrent-adgang fx).

Internetpolitiske analyser er nødt til at holde laseren rettet mod den slags modstandsaktiviteter, fremfor at opholde sig ved den parlamentariske proces.

Samtidig viser modstand også i sig selv nye typer livsformer på internet (hvad vil der fx ske hvis størstedelen af vores internettrafik med tiden bliver gennem krypterede tunneller i de mørke internet, aka darknets?).

Det er tvivlsomt hvad man vil kunne opnå ved at fortsætte med at ælte i afmagt over det repræsentative demokrati, som helt tydeligvis er under afmontering: de åbenlyst grundlovsstridige lovforslag, hvor en hel befolkning kriminaliseres, og retsstaten der forvitrer. I stedet bør man acceptere, at sådan ser det ud nu, og ud fra den indsigt forholde sig til det nye terræn, nye politiske former der ikke gør sig afhængig af en dialog med staten. På samme måde bør overveje meningen i at skrive appeller til landets regeringer om at være mere venlige og anstændige. De er udmærket klar over hvad de laver, og byder i en vis udstrækning protester velkomne, da de på den ene side er en meget lille trussel mod staten – med mindre protesterne udvikler sig til andet end protester – og på den anden side at demonstrationerne, appellerne og læserbrevene samtidig viser at “vi lever i et demokrati”.

Men ikke mere baggrundssnak. Læs  hele artiklen og alle detaljerne på Bitbureauet.