Den lange flugt fra Facebook, del 3: Lukning af Fxcxbxxk

17.05.2011 • hacking, internet • Print • 7 kommentarer

Der er sket nyt i serien om ‘Den lange flugt fra Facebook’. Tidligere indlæg:

  • del 1 om problemet i at kunne finde hinanden og at forlade Facebook ikke som livsstilsvalg eller boykot, men for at undersøge de biopolitiske forskelle.
  • del 2 om opkomsten af lukkede internet i internettet, deres mure og hvordan man kan rive dem ned.
  • et ekstra copy/paste/remix af min forklaring (“til Facebook”) om grunden til at deaktivere kontoen og begynde flugten.

Kort efter del 1 i serien provokeredes Hannes Mannerheim til at udvikle nogle af pointerne omkring at Facebook i stigende grad overtager – og derfor kontrollerer, ejer, håndterer, censurerer og opstiller rammerne for – vores hverdagsliv. Helt basale ting som at invitere andre til en fest har vi nu gjort til norm at det foregår på Facebook. Offentlige institutioner flytter flere og flere af deres funktioner derover, for at “være der hvor folk snakker” (hvilket er en sympatisk indstilling, men det gør også, at folk har endnu flere grunde til at snakke dér). Natklubber, kulturelle arrangementer, små uafhængige initiativer opstår i stigende grad på Facebook – åbne for alle, dvs. alle der har en konto på Facebook. Der er tale om en lang række sager der i udgangspunktet er åbne, dvs. brugerne har tilladt alle at læse det der står, men som i praksis forbliver lukkede for dem uden Facebook.

I vrede skrev Hannes derfor noget kode for at omgå murene på Facebook. Metoden består i en stedfortrædende bruger – en såkaldt proxy – kaldet ‘Prox Yxorp’ som alle kan bruge til at læse i øvrigt åbne arrangementer. Adgang til proxyen fik man blot ved at udskifte alle vokalerne i Facebook med ‘x’ i den givende URL (se forrige link for mere udførlig beskrivelse).

Hannes rapporterer nu om at Facebook har lukket Fxcxbxxk. Og således er murene genoprettet. Det betyder dog ikke at Fxcxbxxk nødvendigvis ophører, men blot at vi må udvikle en bedre metode, en bedre proxy for at rive deres mure ned. Hvis du vil hjælpe, så kontakt Hannes.

Det er værd at bemærke en pointe her omkring hacking som metode. Fxcxbxxk blev åbenlyst til gennem beherskelsen af <kode>. Men et succesfuldt hack kræver, at man har forståelse for det system der hackes, ikke bare en forståelse for programmering, men også en forståelse for det liv systemet skaber (biopolitikken), dens jura, hvordan den kanaliserer dens strømme og energier. Et succesfuldt hack indeholder mao. langt mere end programmeringens <kode> – det indeholder også sociologisk kode, juridisk kode, hverdagskode, infrastrukturel kode osv. På den måde kan man opholde sig i systemets gråzoner (formelt set har Hannes blot oprettet en Facebook-konto, omend med et fiktivt navn, der deles af os alle), for at udføre hacket uden åben konfrontation – for så vidt muligt i skjul – således at systemets energier kan omdirigeres (fra det lukkede Facebook og ud på det åbne internet).

For at et sådant hack overhovedet bliver relevant – hvordan får man idéen? – gælder det om at komme tæt på objektet Facebook. Det indebærer den analytiske modsætning til så kaldt kritisk distance og den politiske modsætning til boykot. Hacking afskyr distance og boytkot – hacking indebærer kritisk nærhed! Kun hvis man kommer tæt på det man vil hacke, kun hvis man opholder sig inde dets system (omend måske promiskuøst og sporadisk), kun hvis man åbner den sorte box og kigger ned i den, kun da vil de små fejl, åbninger og sprækker blive synlige. De små muligheder for at lave et succesfuldt hack.

Måske lignende:

7 Svar (Tilføj en kommentar)

  1. Lasse 18. May 2011
    kl. 14:38

    Meget interessant. Det ville være dejligt, hvis du på et tidspunkt kort kunne forklare det med hack og nærhed for os uden nogen erfaring i den sammenhæng.

    Som Hannes selv påpeger er hacket dog også et meget kortsigtet fix, eftersom det stadig betyder at de fleste bruger Facebook

  2. Malte Max 20. May 2011
    kl. 09:02

    Ja det også planen. Hvis det virker lidt uklart så er det fordi jeg prøver at skrive mig ind på begge ting (hacking som metode, og kritisk nærhed i stedet for kritisk distance). Men det må blive lidt rundt om først, mao. det virker stadig vanskeligt at skrive om kort og enkelt.

    Hvis du er interesseret i at læse noget i mellemtiden kan jeg anbefale de her to forskellige tekster: http://www.isk-gbg.org/abstracthacktivism/?page_id=3 (bog om hacking, introduktionen er udmærket), http://www.bruno-latour.fr/poparticles/poparticle/P-113%20HARAWAY.html (kort artikel, men en smule indforstået, omkring distance/nærhed)

    Jeg tror Hannes’ proxy er en del eller en detalje i en større flugt fra Facebook. Og en læringsproces for senere tider hvor vi bliver filtret ind i centraliserede lukkede miljøer på internet. Fxcxbxxk gør det bare mindre nødvendigt at oprette en konto.

    Men nogen gange er det detaljen eller delen der får systemet til at kollapse eller omkanalisere sine energier.

    Hvad nu hvis proxyen kunne distribueres over et væld af fiktive facebook-brugere? Det ville gøre den modstandsdygtig mod lukning.

    Hvad hvis proxyen også kunne arkivere sider (omtrent som google der crawler facebook gennem fxcxbxxk), lægge dem i en fxcxbxxk-cache.. Det ville gøre hele Facebook modstandsdygtigt overfor censur. Mao. en værdi for også mennesker der allerede har en konto.

    Forslag der på sæt og vis styrker Facebook, dvs. retter op de fejl den indeholder, men også anerkender at vi er afhængige af den pt. og at det ville gøre det mindre nødvendigt at involvere sig yderligere.

  3. Lasse 29. May 2011
    kl. 10:43

    Spændende tekster! Jeg er også enig langt hen af vejen ifht. den kritiske nærhed eller behovet for at nytænke kritikkens form. I praksis kan skillelinjen mellem de to kritikformer dog synes mere diffus – på et tidspunkt skulle der jo gerne ske et brud. Man skulle gerne ende med et alternativ til det man kritiserer, om det så er Facebook eller det parlamentariske demokrati.

  4. Malte Max 29. May 2011
    kl. 16:06

    Ja helt sikkert. Hvis vi bliver i Latour-boldgaden, så kan vi få en bedre fornemmelse og beherskelsen af den slags brud gennem endnu en forskel, som han beskriver i den her artikel: http://www.bruno-latour.fr/presse/presse_art/GB-04-05.html

    Undskyld hvis jeg bare smider links i stedet for at forklare. Det handler kort fortalt om forskellen mellem at have en “kritisk stilling” (dvs. man positionerer sig, formulerer sit standpunkt ift. de forandringer man ønsker at se) overfor “kritisk tilstand” (være mere ligegyldig overfor positioner for at i stedet finde den rette knap at skrue op for volumen med, lede efter de strømme og sager som kan få konflikter til at eskalere og på den måde potentielt skabe turbulent forandring / sætte sager i kritiske tilstande / sætte sager i krise, hvilket fordrer vendepunkter).

  5. Lasse 29. May 2011
    kl. 22:04

    Det er ligesom kommunisme

  6. Lasse 30. May 2011
    kl. 21:47

    Hov! Det var ikke mig der skrev dét.. Men i hvert fald. Jeg er igen enig, men vil igen påpege at skellelinjen i praksis kan være svære at finde, medmindre man virkelig er karikeret på ala den ‘klassiske’ kritiker hos Latour. Jeg er ikke enig i, at man skal diskutere med nogen der er diamentralt uenig for at opnå ny forståelse. Tværtimod bliver det hurtigt et spørgsmål om verdenssyn/ontologi whatever.

Trackbacks:

Læg en kommentar

Samme dag ...

Ingen indlæg samme dag, tidligere år

Kategorier