Arkiv for June 2011
Teknologi der kan slukke for dit kamera
Tidligt i juni tegnede Apple et patent.
Teknologien vil gøre det muligt, at slukke for et kamera, eller slette enkelte billeder, hvis kameraets interne billedprocessering opfanger et specifikt infrarødt (IR) signal. De fleste nyheder har lavet den åbenlyse parallel til iPhone, eller mere specifikt: kombinationen iPhone + koncerter. Ved at placere de infrarøde sensorer rundt omkring på koncertområdet, kan de mærke om du befinder dig til koncerten og holder din mobil op for at forsøge at filme. Hvis du gør det, sender sensorerne et signal til din iPhone der automatisk slukker for kamerafunktionen.
De infrarøde sensorer er altså, både teknisk og funktionelt, at sammenligne med fjernkontroller, som vi kender dem fra TV, bare i enorm størrelse.

Koncertarrangører og medievirksomheder der har enerettigheder til koncerter skal på denne måde kunne kontrollere og gøre det umuligt for andre personer at lække materiale, fx til Youtube.
Det er nok usansynligt, at Apple selv vil indføre det, da det vil være en væsentlig forringelse af deres iPhone. I stedet vil de blot vente til teknologien eventuelt bliver obligatorisk gennem lovgivning, og så tjene pengene fra patentet. I en sådan situation bør vi forvente, at andre platforme som Android også tvinges implementere teknologien.
Der er noget grinagtig ved denne type totalitære teknologier. På den ene side, vil mange – jeg selv inklusive – faktisk sætte pris på at koncerter ikke domineres af små håndholdte LCD-skærme (en af mine venner udbrød spontant, omend en smule sarkastisk: “ENDELIG!”, da han hørte nyheden om patentet). På den anden side, er dette næppe den eneste måde at regulere brug af kameraer til koncerter. De fleste synes også det er irriterende med folk der taler i telefon i biografen. Men her behøves ikke nogen central autoritet, for at slukke for folks mobiltelefoner: Folk opretter en kultur for at tysse på hinanden, når det sker, og i en vis udstrækning bliver det støttet af infomercials inden filmen.
Samtidig er der helt åbenlyst andre måder at tage teknologien i brug for at kontrollere video- og billedtagning. For at bare tage de første par anvendelsesområder:
- Kommercielle sightseeing-steder, der vil tage afgifter for fotografering.
- Hvilket som helst sted der helt forbyder fotografering (ved paskontrollen i lufthavnen osv).
- I USA er det fx forbudt at filme og fotografere visse af myndighedernes bygninger ifølge Homeland Security-love og PATRIOT ACT.
- Politibiler udstyret med IR-sensorer til demonstrationer eller andre situationer, hvor politivold er sandsynlig. Det er allerede en standardreaktion for politiet, at forsøge at fjerne folk der dokumenterer deres overgreb, og en sådan teknologi vil blot gøre det lettere for dem. Under den begrundelsen at det ‘forstyrrer deres arbejde’ eller lignende.
Det er klart, at hvis denne teknologi bliver implementeret vil der kort efter cirkulere et hack for at omgå det. Og til koncerter, bliver det, hvad skal vi sige, ret tydeligt.
Læg den første kommentar • Dele:
• Donation
Debattens X-factor
De realliberale politikere og deres medier leder med lys og lygte efter ‘unge venstreorienterede’ skribenter. De har svært ved at finde nogen, der vil stille op i deres debatter og talkshows. Men måske er dette i sig selv et tegn på hvor de unge ‘venstreorienterede’ er på vej hen: Væk.

Foretager i øjeblikket et længerevarende besøg ind bag murene, som planlagt. I dag hørte jeg følgende samtale, som jeg tænkte jeg vill tage med ud igen.
E: Fuck, hvor er det tyndt! Punkt 1 gider jeg da ikke deltage i en røvsyg konsensusleg af en debat, som Politiken stiller op. Punkt 2 så er det da ekstremt underbetalt det job der – grunden til at de ‘borgerlige’ debatører, de nævner (som jeg godt nok kun kender ca. halvdelen af) kan deltage i debatten er, at de bliver betalt for det. Ad! Ad! Ad! Jeg tror snart ikke Politiken kan blive værre!
H: … men vil den ikke blive lidt bedre, hvis der blev skrevet bedre i den, selvom det er med dårlig løn?
E: Jo, men det er jo ikke det, der bliver lagt op til. De vil gerne have én, der kan udtale sig ‘venstreorienteret’ – ikke én, der kan sige noget spændende om noget konkret. Det er ikke én, de vil fastansætte – f.eks. i stedet for deres borgerlige debatredaktører eller som fast kommentator. De vil bare gerne lave et stunt – som altid er der ingen ambitioner i det Politiken laver. De skriver lige ud, at de gerne vil katapultere en eller anden ind i underholdningscirkusset af Deadline og TV2 News. Men måske kan de ikke finde en ‘yngre venstreorienteret’ debattør netop på grund af det cirkus – der i øvrigt vist nok heller ikke betaler for deltagelse.
Men måske pisser det mig også bare mest af, at Politikken regner sig selv for så vigtig en platform, at de bare kan skrive en konkurrence ud og så skriver folk praktisk talt gratis for dem. At de ikke beder om et særligt emne, men at de i stedet beder om en særlig politisk positionering. Så forestillingen om en balanceret offentlighed igen kan etableres. Der er for meget X-factor og for lidt egentligt intellektuelt over det.
H: Men Politiken er vel en vigtig platform? Vil det ikke være bedre, hvis du og F og A og andre fik bragt artikler i Politiken (også selvom det er til en skruebrækker løn), end hvis det er de nuværende borgerlige eller de realliberale SFU’ere der helt sikkert skriver ind for at få bragt noget plader om at vi har brug for en stærkere stat?
E: Jeg ved ikke helt, om de er en vigtig platform – vigtig for hvad? Måske har jeg også bare en sortsynsmorgen, hvor jeg ikke tror på offentlig debat. Men jo, hvis de ville ansætte F eller A eller en anden i en ordentlig stilling, så ville det da være fint. Jeg har et lidt ambivalent forhold til det med offentlighed – jeg tror ikke rigtig på den, men alligevel kan jeg ikke lade vær med at have lyst til at sige noget ind i den. Måske er det et tegn på netop hvor fattige på offentligheder vi er.
Men måske har du ret. Det ville sikkert være bedre. Tror jeg vil cykle mig en tur om lidt og så ser jeg måske lidt lysere på idéen om offentlig debat.
D: Hej E og H. God pointe med x-factoren, men det har længe været oppe at der er mangel på nye stemmer fra fløjen, og en efterlysning på samme er ok efter min mening. Har egentlig ikke styr på hvorvidt Mchangama, Lilleør, Godtfredsen mm er fastansatte med deres skriverier men modvægten savnes, også på deres sædvanlige talerør. Der er jo masser af modvægt, men på mindre brede kanaler.
E: Jeg mener ikke nødvendigvis, at de er fastansatte af medierne – men f.eks. Mchangama er ansat af CEPOS netop til at debattere. Min pointe er – lidt arbejderistisk, jeg ved det godt – at de ikke skal gå med post fem dage om ugen eller bruge tid på forskellige aktivistiske projekter og den slags, fordi de har én opgave i verden og det er at debattere. Dér er de fleste ‘yngre venstreorienterede’ debatører, jeg kender, væsentlig dårligere stillede. Og hvis der er masser af modvægt allerede på de mindre brede kanaler, hvorfor spørger Politiken så ikke bare dem, der allerede er der?
E: Okay – efter at have cyklet til Bellevue og tilbage: Jeg synes stadig Politiken er klamme, men kan måske godt se, at der kan være en pointe i at deltage. Man kan godt indimellem få noget godt ud af et elendigt format. Jeg kom i tanke om min store helt, den gode dr. West, og hvordan han i et talkshow faktisk er helt genial. Men de skulle stadig tage at betale folk ordentligt.
N: Hej allesammen. Jeg tror jeg er mest der hvor E er, før hun cyklede sig en tur. Det er ikke uden omkostninger at involvere sig i den type offentlighed som Politiken er heller, det er vi nødt til at huske. Følelsesmæssigt først og fremmest, men også at det hele producerer bestemte samtaler som producerer os som mennesker. På den måde frigøres energi ved at nægte at involvere sig i DEN offentlighed. De trykte borgerlige medier er ikke offentligheden i bestemt ental, men blot én type offentligheder. Synes det langt mere vigtige spørgsmål er: Hvordan kan vi skabe grobund for offentligheder der ikke administreres af fx Politiken? E, dine kommentarer her på Facebook er nogle af de bedste små bemærkninger til løbende politiske begivenheder jeg personligt får. Det her er også en offentlighed… Omend en lidt mere intim og lukket én af slagsen (det er også vigtigt for at udvikle samtaler). Men de er allesammen låst inde her på Facebook… Når jeg en gang forlader denne del af internet, så kan jeg ikke tage del i dem mere. I den forstand er vi ret fattige på offentligheder.
Finder det i øvrigt ekstremt interessant, at alle de realliberale politikere og journalister leder med lys og lygte efter ‘venstreorienterede’ skribenter. Måske er dette i sig selv et tegn på hvor de unge ‘venstreorienterede’ er på vej hen: Væk.
E: Haha, god observation N. Det er i hvert fald en god ting ved det hele – at Politiken må indse, at de ‘unge venstreorienterede’ ikke er ansat hos eller skriver til dem nu.
3 kommentarer • Dele:
• Donation
Mafia K’1 Fry – Krig
“Samtidens blindgyde, alle steder åbenlys, men samtidigt alle steder benægtet. Der findes ingen ende på psykologerne, sociologerne og de litterære amatører der arbejder med sagen, hver eneste af dem med en specialiseret jargon hvorudfra de mislykkes i at drage konklusioner. Det er tilstrækkeligt at lytte til samtidens musik – den troskyldige ”alternative folk” hvor småborgerligheden dissekerer sin sjælslige status, ved siden af krigserklæringerne fra rapgruppen Mafia K1 Fry – for at vide, at sameksistensen kommer til at ophøre snart, at et valg er nært forestående.”
Læg den første kommentar • Dele:
• Donation
All for your safety
Aaaaahh… The tranquility of sitting at an outdoor café in one of the civilized areas of a european metropolis immersing yourself in reading a book while being watched over by machines of loving grace.

[Naïve as I was, I was sure this was some absurd kind of cynical art installation. A friend later told me no, the cameras was to make sure that the customers paid or did not behave inappropriately. Later I saw the same kind of large grey cameras, pointing directly down on the nearest tables, at several other cafées.]
Læg den første kommentar • Dele:
• Donation

Fire seneste kommentarer