Mystisk kopimi

Kopimi (fra “copy me”, kopiér mig). På den ene side et imperativ, hvis oprindelse stammer fra dansende børns råb. På den anden side betegnelsen for en livsform, animeret af lysten til at kopiere og blive kopieret. [fremtidsencyklopædisk definition]

Ud af livsformen kopimi kommer altså religionen kopimisme.

Det er en gammel livsform, men det er forholdsvist nyt at den anerkendes som religion. Det virker derfor vigtigt at pointere visse forskelle indenfor denne trosretning. I Kopimistsamfundets trosbekendelse står “informationer” (en ting) som det helligste. Men de er ikke bare hellige og gøres til objekter for tilbedelse, ifølge Kopimistsamfundet har informationer også hvad de kalder en “værdi i sig selv”:

Information har en værdi, både i sig selv og i sit indhold, og denne værdi øges gennem kopiering. Dermed er kopiering centralt for alt i samfundet.

Der er ingen tvivl om, at vi her har at gøre med en kopimisme, der holder af begrebet “værdi”. Men der findes en trosretning indenfor kopimismen, der ikke bare afviger fra denne position, men decideret afskyr når ting har “værdi”. Værdi er selve indbegrebet af universel ækvivalens og derfor et angreb på alle verdeners særlighed. Hvis den statsligt anerkendte udgave af kopimisme tilbeder “værdien af informationer”, dyrker tilhængere af værdikritiske retninger derfor ofte kopieringskraften selv.

Jeg vil nu fortælle om en af disse religiøse fællesskaber, kaldet mystisk kopimi, og ved samme lejlighed udlægge nogle få af dens teologiske elementer.

For at starte med det grundlæggende: tilhængere af mystisk kopimi dyrker kopiering. De er kopieringsfundamentalister. De tilbeder frem for alt kopiering i sig selv, den livskraft der allerede skaber, frembringer og forandrer vores fælles kultur.

Kopieringsmystikere vægter ikke kopieringen for dens evne til at opfange og akkumulere værdier, denne universelle ækvivalens der gør alt sammenligneligt. Som sagt, tilhængere af mystisk kopimi afskyr alle forestillinger om tings “værdi”. Faktisk bygger de sine religiøse fællesskaber på ritualer, hvor der ofte forekommer enorm “spild” af værdi – hvilket de bl.a. henter inspiration til hos Den Alspildende Bataille. I stedet for at gøre kopieringens grundlag autistisk gennem forestillingen om værdi, vægtes kopieringens tilbøjelighed til at mangfoldiggøre verdener, der alle er særegne.

Disse ritualer – hvor værdi spildes og verdener mangfoldiggøres – tager ofte form af fx musik, energiudladninger, dans, samtale, festmåltider og anden madspild, ofringer, betingelsesløs (mao. “værdiløs”) kærlighed, sang, vandalisme, kunst, helbredelse, eventyr, erotik, sabotage.

Mystisk kopimi har sit teologiske grundlag i kopimismens apokryfe skrifter hos Piratbyrån og til dels de senere smittontologikere.

Det mystiske element er, på den ene side, at alt består af kopier (“I begyndelsen var kopien”, lyder det hos mystiske kopieringsfundamentalister). Dette guddommelige princip kan formuleres filosofisk i termer af at kopiering er en ontologisk kraft.

På den anden side er det ikke helt klart hvad kopiering overhovedet er og kan indebære. Dette er derfor objekt for utallige teologiske og spekulative undersøgelser. Er det fx sådan at selv monotone gentagelser af det samme altid indeholder noget nyt? Er kopiering altid godt? (kopimis omvendte teodicé) Hvis alt er kopierer, hvordan opnår verden så konsistens og kontinuitet?

Med spørgsmål som disse, og stadig kun svar formuleret i obskur terminologi, forsøger tilhængere af mystisk kopimi at ændre radikalt på sin opfattelse af kopiering (verden). Men mystisk kopimi vægter ikke bare at modulere kopieringen selv. For de missionske dele af koperingsmystikerne handler det først og fremmest om at multiplicere kopimi som etisk disposition (udtrykket ‘kopimi’ henviser ikke bare til de objekter vi ønsker andre at kopiere, men også til imperativet selv: ‘kopiér dette forholdningssæt!’)

Måske lignende:

14 thoughts on “Mystisk kopimi

  1. Det er mig, i kopierer.
    Det er ikke et særligt mystisk tyveri.
    I begyndelsen var originalen : ellers var der jo ikke rigtigt noget at kopiere, vel ?
    Det kan være, at i nyder at skrive lange paroler med højt lix-tal. Det ændrer bare ikke på de åbenlyse og katastrofale huller i jeres fundamentalistiske teologi. Som skaber af original musik, skaber jeg originaler. Det er mig, i kopierer.
    Information er det helligste, skriver i. Well, det er mig, der har skabt den information – det gør mig, skaberen af originaler, til Gud i jeres begrebsverden.

    SÅ LYT TIL SKABEREN :

    GIV CREDIT TIL,OG STØT SKABELSEN AF ORIGINALERNE
    uden originaler, ingen kopier

    RESPEKTER EVNEN TIL AT SKABE
    uden skabende kunstnere, ingen kopister

    * denne tekst er skrevet af mig, Gud, og jeg bestemmer at den ikke må kopieres, af dig eller nogen anden. Skriv din egen tekst, hvis du kan ! *

  2. “denne tekst er skrevet af mig, Gud, og jeg bestemmer at den ikke må kopieres”

    hvordan faen ska den då blive læst på en computer?

  3. @”Gud”, du lyder som en kedelig kombination af den mandlige genikult og Børsen.

    Har du ingen ære i livet, sådan at party crashe vores gudstjeneste, nu hvor der lige var lagt i oven til effervescent tilbedelse af kopierings-hallelujah?

    “Gud”, du er nødt til at forstå dette: De fundamentalistiske sekter, som vi mystikere er del af, dyrker ikke dig. Vi tilbeder ingen gude-subjekter; gud kan ikke tale i jeg-form. For os er Gud ikke en ting (“det originale værk”) eller en person (“kunstneren” eller “ophavsmanden”) man kan tilbede.

    Vores gud er kopieringen selv: den kraft der både repeterer, intensiverer, forandrer og muterer. Den selvsamme kraft, der skabte det sprog du taler, der udviklede de sætninger du nu gentager, der kopierede dine ord fra dit sikkert himmelske tastatur over til din harddisk, til dit trådløse netværk, til den server hvor denne blog beværtes, og tilbage igen til harddiskene hos alle venner af denne sekteriske blog. Det er en af de mange tilblivelser, som bunder i kopieringens kraft.

    Og på dén kraft, vil vi bygge vores kirke.

  4. jamen kære børn…
    det er jer, der vil anerkendes som religion. Jeg er bare en ydmyg musiker, der må konstatere at det er (økonomisk)umuligt at bruge sin tid på at skabe kunst / musik / indhold / information – men vi gør det jo alligevel, for vi kan ikke lade være… Og så kommer i farende ind fra højre og vil have guddommelig, religiøs ret til at kopiere, uden at skænke en eneste tanke til, hvor råmaterialet kommer fra. Ignorant tyveri. Ikke særligt sejt eller revolutionært, bare lidt teenage-agtigt ´vi gør som vi synes´ … det må i altså gøre bedre, hvis i vil tages alvorligt !

  5. Hvem taler du til, Gud? Der er ingen her der har nævnt nogle ønsker om at have ‘ret’ til at kopiere. Vi afskyr rettigheder.

  6. Jeg taler til dig, Malte og alle andre der ikke forstår, at for at kopiere må der være en original. Jeg anerkender ikke jeres selvbestaltede ´ret´ til at kopiere, når i ikke anerkender at der – før alle kopier – er en original. En skabende kraft. Al det pis med at kaldde mig Gud er bare for at drille. Jeg hadder Frans, og har brugt det meste af mit liv på at spille musik. Som i kræver jeres ´ret´ til at behandle som om i selv havde skabt det. Gu har i ej. I har bare scoret det.
    Så : anerkend, at der er et skabende led, der er grundlaget for de kopierende kulturer.

  7. Hej Gudefrans. Du er så færdig. Fuck ud af vores internet hvis du ikke kan lide kopier. Forresten – hvordan lærte du at spille musik? Mon ikke du kopierede nogen. Eller fandt du bare på det hele selv inde i din hule? Byggede du også dit eget instrument? Næppe. Intet er originalt, alting kommer af noget andet.

  8. Kopiering er dog også altid en kreativ begivenhed. Kreativiteten sker i bevægelsen, i mellemrummet, ikke i punktet/individet/Gud.
    Man kunne nok med rimelighed tale om en ret stor grad af variation i mængden af arbejde/tid der bliver brugt på at lave kopien (og således måske også forklare at oplevelsen af at skabe en “original” indtræffer for nogen. For selvom den kan dekonstrueres er det jo også et faktum, det er en oplevelse der finder sted. Ligesom oplevelsen af at være et selvberoende individ).
    Der er dog ikke nødvendigvis et sammenfald mellem mængden af arbejde og mængden af kreativitet i en given kopi (jf. uendelige mængder af meget velproduceret pop-rock udført af folk der har øvet sig i mange år vs. det friske, hurtigt gjorte mashup der gnistrende fremviser tidligere upåagtede affiniteter mellem forskellig populærkulturelle linjer).
    Kh.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>