Teori om politiets opførsel 1. marts 2017

Politikritik skriver om politiets opførsel i går, her befriet fra facebook:

Politiets opførsel til gårsdagens mindedemonstration for Ungdomshusets rydning var umiddelbart som man kunne forvente.

Der blev begået hærværk, provokeret og politiets indsatsledervogn fik malet et stort cirkel-A på sig.

Politiet reagerede ved at erklære demonstrationen for opløst og ved at stille store styrker op ved grunden på Jagtvej 69. Efter nogle korte kampe dér var mængden af demonstranter blevet væsentlig mindre. Mange af demonstranterne (inklusiv politikritiks observatør) valgte at gå resten af vejen på fortorvet. Mange andre gik sikkert også hjem.

Da de resterende demonstranter satte kursen imod det nye Ungdomshus på Dortheavej måtte de gå med politi tæt omkring sig. Der blev ikke begået noget hærværk og politiet kunne ubesværet anholde 1-4 demonstranter på den tur.

Det er ikke noget nyt at der er hærværk eller ballade på Nørrebro. Det er altid sket 1-2 gange året. Nogle gange uden særlig medie-bevågenhed. Andre gange med ekstrem meget.

Politiets normale opførsel er i den situation at afvente til man er sikker på det mest er ballademagerne der er tilbage og derefter rykke tæt på. Anholde dem der bliver genkendt og følge med medmenneskemængden indtil den er opløst eller ikke er på gaden. Det giver politiet rig lejlighed til at skride ind med anholdelser og det skaber dem ikke flere fjender end højest nødvendigt.

Da gårsdagens demonstration nåede frem til Dortheavej skete der noget nyt. I stedet for at lade demonstranterne gå ind i huset og blive og observere valgte politiet at eskalere ved at følge med direkte op til porten ind til huset. Det var en naturlig flaskehals og den spændte stemning og skubben førte til at politiet igen trak stave og slog på folk der ikke havde nogen mulighed for at komme væk. Mange af dem var folk der bare ville ind i huset og deltage i det efterfølgende arrangement.

Dette bliver af aktivisterne i huset (med rette) tolket som et angreb på huset. Og politiet ved udmærket godt at de historisk aldrig har været velkomne i huset. Folk stillede sig derfor klar til at forsvare huset med flasker og andet kasteskyts imens politiet blev ved med at lade store styrker gå rundt imellem flokken udenfor huset. Der foretog de enkelte flere anholdelserne, afviste enhver dialog og opførte sig generelt provokerende med skub og ordre. Denne adfærd giver ingen taktisk mening for politiet med mindre de bevidst forsøgte at provokere en situation.

Der er nu hæftig debat imellem aktivisterne og ihærdige forsøg på dialog hvor aktivister fra huset lovet at trække folk ind i huset hvis politiet lover at trække sig tilbage.

Dette fører til at langt de fleste aktivister trækker ind i huset hvorefter politiet tilsyneladende uprovokeret angriber huset nøjagtig samtidig med at de udtaler til et pressemøde at de vil ind i huset. Det første angreb bliver slået tilbage af en regn af flasker og virkede generelt ikke seriøst da politiet hverken brugte tåregas eller gjorde noget for at beskytte sig selv under angrebet.

Derefter startede forhandlingerne igen og de fleste aktivister forlod huset. Der blev indgået en aftale om at tre aktivister fra huset fik lov at overvære ransagningen imod at der ikke ville blive ydet modstand imod politiet. Man har altid ret til at overvære en ransagning eller få civile uvildige vidner til det under normale omstændigheder.

Dette overholdt politiet dog ikke og efter en times ransagning blev de tilbageværende tre observatører smidt ud.

Politiets opførsel gav taktisk mening i går frem til ankomsten til Dortheavej 61. Derefter virkede det som om politiet først forsøgte bevidst at eskalere og derefter arrangere et angreb for pressen. Alt sammen for at retfærdiggøre en ransagning af huset.

Ransagningen gav politiet det dårligste resultat en ransagning i et autonomt værested nogensinde. Der blev hverken fundet molotov cocktails eller andre alvorlige våben.

En anden interessant ting er at politiet lod folk gå ud af huset uden at kropsvisitere dem hvilket alvorligt underminerer idéen om at politiet rent faktisk ledte efter noget bestemt.

Det er svært at forstå meningen med det hele. Måske tror politiet selv på deres forklaring i pressen? Måske skulle PET’s aflytningsudstyr i huset udskiftes? Måske ville politiet afprøve nyt udstyr eller nye love imod nogle ofre der var lette at provokere? Det er ikke til at vide. Spændende at se hvad konsekvenserne bliver for forholdet mellem politiet og de autonome i fremtiden.