Invitation: FF / Sabotage + Research & Destroy

research

 Kom hen i Folkets Hus d. 5. marts til en øl og få fingre i Frisk Flugt II og Research and Destroys »Nederlagene vil fortsætte«.

Frisk Flugt: Sabotage

Frisk Flugt er et militant researchprojekt, der kredser om flugt som modstand og autonomiseringspraksis. Nu cirkulerer vi vores andet zine, hvor vi undersøger sabotage som offensiv-defensiv strategi, som mulighed og problem.

Vi flyder gennem lukkede autonome forsamlinger, tilbage i tiden til kampen mod atomkraft i halvfjerdsernes Tyskland, til arbejderkampe i 1910’ernes USA, vi passerer hvileløse feminister bevæbnet med trotyl og en amerikansk automarxist strandet på en bar i London. Vi ser vrede demonstranter og mørklagte møder, kollapsende broer og brændende bygninger, vi ser trækrammere og togmalere.

Vi spørger: Giver det mening at tale om sabotage som politisk strategi i dag? Hvad vil det overhovedet sige, at øve sabotage i den semiokapitalistiske tidsalder? Hvordan og mod hvilke mål skal vi rette vores angreb? Kan vi standse det forestående kollaps? Kan vi accelerere det?

Zinet rummer tekstbidrag af Ekstatiske Feminister, Stevphen Shukaitis, Geronimo, Mikkel Bolt samt Frisk Flugt og udgives af OVO Press.

Reseach and Destroy
Oversat fra engelsk af Christian Stokbro Karlsen

Research and Destroy tilbyder med disse essays en alternativ forståelse af hvad kommunisme og politik er, og kommer med nye bud på hvad et radikaliseringsprojekt kunne indeholde. Set i lyset af de seneste begivenheder på nogle af de danske universiteter er Research and Destroy et vigtigt korrektiv til den herskende midtersøgende reformbevægelse der tror på at deres stemme kan hamle op med et topstyret politisk system, der dirigeres fra koncernernes administrationsgange.

Research and Destroy analyserer et falleret amerikansk universitetssystem som vi også kan genkende herhjemme, men i disse analyser er der strenge ud i samfundet, således at teksterne aldrig bare bliver bundet op på en uddannelseskritik. Uddannelse og samfund er et, og som Research and Destroy påpeger, så er universiteternes egentlige produkt ikke viden, men arbejdere der skal reproducere et sygt system.

»Nederlagene vil fortsætte« er fyldt med praksiserfaringer og munder ud i en redefinition af kommunisme som det faktiske frirum. Research and Destroy bidrager til en revitalisering af en impotent venstrefløj der ikke længere er noget alternativ til den nyliberale virkelighed vi lever i og med i dag.

“You are different – just like us”

This is almost a parody of the voice of the hipster phenomenon.

I doesn’t matter whether this is ironic or not (it was made by an ad agency, they are already nihilists, so there is no reason to speculate about it).

But beneath the ridiculous hipster-cosiness and appeal to mass individualism, this video is a declaration of war on everything you could possibly believe in that would carry just enough life or authenticity (withtout the square quotes) for disgraceful companies like this hotel to eat it up and spit it out as value. Fuck this shit.

But then, don’t despair, there is only one reasonable reaction to stuff like this: HAHAHAHAHAHAAA! (maybe with slightly unbelievable and devilish tone)

Opstanden er ankommet

Det her ville aldrig kunne ske på tv. Ingen tør sige det.

Her er en oversættelse jeg fik på mail:
“…It’s hard to know what to say in a conversation revolving around these kinds of questions, we hear politicians asking – ‘Is it the good or the bad demonstrators?’ ‘What is the state of the revolutionary movement?’ ‘Oh yes, it’s the radicals, oh yes, it’s the anarchists…’… I’m sorry to tell you, but I really have the impression that you live on another planet, that you understand next to nothing about what’s going on with young people.

The situation is pretty clear, in France but it’s the same in all liberal democracies: the sphere of classical politics is fundamentally apocalyptic. Apocalyptic why? Because in fact the only thing it can manage to propose is to prevent disaster, to hold back the end. Apocalypse is not the revelation of the end, it the warding off of the end. Classical politics says, neurotically, ‘wait, wait with us, we’re going to try to limit the crisis, wait with us, we’re going to try to make sure everything doesn’t collapse right now…” The sphere of classical politics no longer believes in anything, and, it’s obvious, that’s why no one believes in it any more. And so, in some places, like Notre-Dame-des-Landes, like Testet, there are people who have taken note of this, who recognize the fact that there is nothing left to wait for from classical politics, that, obviously, since 1972, the report of the Club of Rome, we know there’s an ecological crisis, that politicians can and will do nothing… and so now there are people who try to take seriously, minimally, the question of resistance, the question of the material conditions for resistance. And these people, they are finding each other at the ZAD, they are finding each other at Testet, they are finding each other in riots, like you were showing images of people rioting, and you want to know, who are these people? These people are your children, your nephews, these people, they’re us, actually. This is our generation. Our generation finds more sense in fighting with the police when they throw tear gas at us or beat us. This generation finds more sense in finding new political forms than in believing for a single second that Corinne Lepage (French Ex-minister of Environment other guest on show), the Socialist Party, or who knows what reactionary is going to get us out of here. There is a political experimentation that has opened up, that has begun. And that is what matters, that is what is happening, that is what people are doing today.

It would suffice to look, a little bit, at what’s going on in the world. When The Coming Insurrection came out in 2007, the evocation of the ‘coming insurrection’ in the title made people laugh, ‘oh, ha ha, the coming insurrection,” but today we can say that insurrection came. We haven’t seen three months pass in which some country, somewhere in the world, has not seen its youth –and not only the young– in the street, defeating the police, and trying to abolish economy. That’s what’s happening, that is the real movement in the world today.

What’s going on is clear. Today people who take seriously the question of their environment and the political question, the police will shoot them in the back. In the face of this situation there are two solutions: either go home and give up, or neutralize and defeat the police. That is the one and only thing that would be worthy of the death of a comrade. And for that, there are two demonstrations tomorrow, one in Toulouse, and one in Nantes, and I invite everyone, everyone who find it absolutely unacceptable that the police can kill young people who fight for their ideas, to join these demonstrations, and to defeat the police using all necessary and appropriate means…”

Aktivistens gode råd for at undgå “aktivisme”

Er du politisk engageret? Føles lidt som at stå på en isflage, gør det ikke … Det ene midlertidige projekt følger det andet. Gang på gang at skulle starte forfra. Og når der engang i mellem kommer bevægelse i tingene er det ofte i reaktion, mao. en masse energi på magtens initiativ.

Der lurer ingen offensiv lige rundt om hjørnet. Initiativet er mao. ikke vores. Eller? Der må findes en anden måde at engagere sig politisk; en måde hvor vi hverken er i febrilsk hastværk eller desperat venter på at der skal “ske” noget. Eller som nogle andre sagde: What we say is that it is not more urgent to act than it is urgent to wait. Because we want to get organized, we have time.

Det her er en slags etikkette for alle os der vil organisere os og samtidig bakser med holde distraktionerne for døren.

Det er formuleret i bydeform, men det skal ikke forstås som befalinger. Det er bare nemmere at holde kort og huske synes jeg. Tænk køleskabsmagneter. Det er nogle gode råd, som man kan tage til sig eller ej. Personlige påmindelser. Ikke mindst et forsøg på at finde en opskrift, der ville kunne hjælpe os med at undgå at blive distraheret, overkomme aktivismens midlertidighed og bygge for det lange løb.

  • Behold hele tiden fokus på de ting i anser som væsentlige i det lange løb. Undgå “aktivisme”, forstået som at være aktiv i lidt af hvert der lige nu trækker i en.
  • Ignorér “aktuelle”spørgsmål.
  • Undgå individuelle og midlertidige løsninger. Fokusér på at opbygge nye ordninger, metoder, institutioner og måder at organisere sig som i det lange løb kan tage plads i stedet for gamle.
  • Skift ikke politisk sag nu og da. Vær stædig. Vær udenfor og sørg for ikke at være inde i varmen.
  • Gør ikke brug af aktioner, demonstrationer, kampagner eller civil ulydighed for selv at blive en nyhed.
  • Søg ikke opmærksomhed for jeres gruppe eller fællesskab. Bliv ikke en vare. Dræb jeres begær for at sige noget bare for at blive hørt. Tør at holde kæft.
  • Lad jer ikke distraheres af alle de sensationelle dumheder, politikere, skandaler, pinlighed, galninge, højreekstremister eller haters der på skift tager opmærksomhed.
  • Latterliggør og hån ikke de, der siger dumheder. Hån fetisheres nemt. Du opmuntrer dem ved at tilføre dem opmærksomhed, kraft og energi.
  • Afvis at debattere i massemedier, såvel som de sociale medier. Kom ikke op og skændes med andre! Så slaver du den allerede for dramaindustrien.
  • Fokuser på kritisk og opfindsomt at udvikle og finslibe jeres måde at organisere jer på, jeres demokrati, jeres lighed mellem forskellige forudsætninger, jeres proportionssans og rimelighed, jeres taktikker og solidaritet. Stol på smitten. Politisk forandring der virkeliggøres på lille skala på en spændende måde smitter.
  • Fokuser på selvkritik. Spild ikke tid på at kritisere herskere eller dem der tager fejl. Kritik er en gave som hjælper vores egne og nærliggende fællesskaber med at finslibe den politiske forandring vi forsøger at gøre til virkelighed. Selvkritik hjælper fællesskaber når de støder ind i velvillig racisme, sexisme eller begynder at skabe middelklasseghettoer.
  • Vær en stemme der højrøstet og offentligt funderer over jeres fejltagelser og hvilke løsninger i afprøver. Så tiltrækker i “andre der vil diskutere relaterede sager og I kan bygge videre sammen”.
  • Stræb ikke efter at skabe opmærksomhed omkring spørgsmål og sager, men byg fællesskaber hvor tænkning og diskussion kan ske befriet fra de landsdækkende mediers dagsorden.
  • Filtrér og boykot nyhedsstrømmen aggressivt. Ja, boykot nyhederne og det aktuelle. Både i frokostrummet og på internettet.
  • Bliv ikke aktuel. Hvis I er engagerede i noget der pludselig bliver aktuelt: Lad jer ikke blive suget med! Bevægelser der endelig ser sit engagement blive repræsenteret i massemedierne bliver let revet med for at et par år senere tabe den kraft og den stædige entusiasme som de over lang tid havde bygget op. At blive aktuel og komme i rampelyset kan knække mangeårigt engagement.

Teksten stammer fra svenske krigsmaskinen, som selv har omarbejdet den fra et andet sted, som igen havde omarbejdet fra et tredje. Nu lever den videre her og vær velkommen at bygge på den.

Nyt – Brud: Zine i boglængde

tumblr_inline_n92yxlpJE51skd88c

Spred gerne vidt og bredt.

Call-out for bidrag

Brud – et zine i boglængde. Nr. 1: Kommunisering

Er der ting i vores verden der ikke er kapitalistiske?

Nogle siger, at ‘der ikke er noget uden for’ kapitalismen. Velfærdsstaten var et håb om en bedre fremtid, men snart er alle illusioner og sikkerhedsnet pillet ned. Måske det ikke er så mærkeligt, hvis mange føler lammelse og ængstelighed.  Det bliver stadig vigtigere at finde måder at opfatte det mellem os, der ikke fremmedgør og som ikke slider os op. Fællesskaber, hvor vi kan skabe de verdener vi kæmper for, mens vi kæmper for dem.

Den kommuniserende tråd kan spores gennem historien i alle de fællesskaber, der organiserede sig på trods af staten; i feminismens insisteren på at bringe kampen ind i bevægelserne selv; i de små revolutioner i Revolutionen; i fristeder og tryggere rum, der bruger deres levende eksperimenter som base for udadvendte konflikter; hos de minoriteter, der ikke ønsker at frigøre sig som det, de er stemplet som, men at frigøre sig fra deres stempel. Kort sagt hos de der arbejder ud fra et princip om lighed.

Vi er en gruppe mennesker der vil lave en række zine-udgivelser i boglængde. Vi søger efter alle former for bidrag der undersøger kommunisering og som egner sig til den trykte side: undersøgelser, personlige beretninger, oversættelser, billeder, noter, teori, how-to manualer, optegnelser, kort, infografik, tegninger, mixed-media, tegneserier og breve.

Det er en kollektiv undersøgelse hvor tøvende forsøg er velkomne. Hvis du læser det her, og får lyst til at bidrage, men ikke helt ved om materialet passer ind, så skriv til os alligevel. Send din ide til forlagetbrud@gmail.com senest d. 15. august 2014.

Deadline for færdige bidrag er d. 1. september 2014, hvor vi vil begynde at gennemgå dem. Send jeres materiale til forlagetbrud@gmail.com som word-fil, odt, rtf, pdf, jpg eller png-filer. Vedlæg titel, afsendernavn, indhold og eventuelt retningslinjer til formattering. Eftersom det er en kollektiv undersøgelse, er der mulighed for at redigere materialet efter feedback fra vores redaktion, ligesom man i samme omgang kan få indblik i de andre bidrag og på den måde evt. reagere eller give ekko til resten af nummeret. Planlagt udgivelse er i starten af oktober.

Tumblr: http://forlagetbrud.tumblr.com/