Category Archives: internet

Troldtøj, del 14: Vilde analyser

Indenfor psykoanalyen henviser begrebet Vild analyse til interventioner, fx en tolkning eller konfrontation, hvor en oftest uerfaren analytiker hæmningsløst analyserer sin patient (i psykoanalytiske termer analysanden), uden at agte sig for dennes reaktioner. Den vilde analytiker skyder først (analyserer) og forsøger først at spørge og forstå bagefter (som regel: hvorfor denne reaktion på analysen?).

Flere ord bør præciseres her.

Psykoanalyse er ikke hvilken som helst form for psykoterapi, men derimod en særlig variant, hvor terapeuten teknisk set er neutral. Det betyder ikke at analytikeren er stille og uengageret.

Teknisk neutralitet henviser til analytikerens afholdelse fra at værdisætte og moralisere indholdet af analysandens forestillinger (), men i stedet fokuserer på at analysere processerne (indrager ikke sin privatperson, men er tilgængelig emotionelt for analysanden og rettet empatisk på den s.k. overføring, dvs. det psykiske rollespil som udspiller sig mellem analytiker og analysand).

En intervention forstås i sin brede betydning, som enhver form for aktivitet, der udstiller de påvirkedes , som kan gøres til genstand for analyse  og udstiller disses fælles reaktioner på indre objektrelationer.

En blog der tidligere gjorde inspirerende brug af de vilde analyser var netop Center for Vild Analyse, vis blog nu desværre er død og gemt væk til fordel for mere etablerede skriverier i Information og snak i Deadline. Dette er en hyldest til den gamle CVA-blog.

For CVA  har der aldrig været en afsender på deres indlæg: hellere end at tvinge (suggerere) læseren til at konfrontere og identificere sig med et indlægs forfatter, forsøger de vilde analyser at konfrontere læseren med sine egne forestillinger og (måske ukendte) autoriteter.

Fra en artikel i Information: “Henrik Jøker Bjerre og Steen Thykjær bryder ind i hinandens sætninger og færdiggør dem for hinanden ligeså ubesværet som Rip, Rap og Rup, der nok har forskellige kroppe, men kun én fælles personlighed. Derfor har Informations udsendte et hyr med at notere, hvem der skal citeres for hvad.”

»Det skal du nu ikke tage så tungt, det kommer sig ikke så nøje,« trøster den ene.
»Nej tværtimod,« fortsætter den anden
»Vi vil faktisk helst fremstå som en anonymiseret masse. Så du må også gerne citere de to andre forfattere, som ikke er her i dag!«

Eftersom det er noget der forvirrer mange, så hermed lidt om anonymitet og Center for Vild Analyse (CVA).

Det er delvist korrekt at visse navngivne personer har givet sig ud for at være del af CVA (fx bogen udgivet på Informations Forlag). Selve afsendernavnet CVA er dog mere åbent, og på deres blog skriver en større gruppe mennesker. Så det er ikke så nemt, og det er ikke bare Henrik Jøker Bjerre & Co. der altid “står bag” alle tekster der skrives med navnet CVA. Intet forhindrer i princippet andre i at anvende navnet, hvis de selv har lyst.

Fra det psykoanalytiske perspektiv, som CVAs samfundsdiagnoser går efter, så har anonymiteten også en anden rolle. At ikke anvende sig af en personificeret afsender er et forsøg på at undvige suggestion. I stedet for at lade læseren automatisk forsøge at identificere “forfatteren bag teksten”, nægter CVA læseren denne mulighed. Suggestion betyder, at læseren ikke blot identificerer forfatteren, men også identificerer sig MED forfatteren (“hvordan er jeg i forhold til denne forfatter?”). Ved at nægte læseren denne konkrete identifikation, står identifikationen mere åben og afslører dermed læserens egne skjulte forestillinger, fantasier og relationer til sine indre autoriteter, dvs. objektrelationer.

Men vi kunne også spørge om det egentlig er det mest interessante her. I stedet for at (instinktivt) spekulere på hvorfor de anonyme skribenter skriver uden navngivet afsender, og hvad deres baggrunde er, så finder jeg det lige så interessant at diskutere (1) hvorfor visse tilsyneladende bliver irriteret over anonymiteten, og (2) hvorfor selvsamme mennesker med foragt fantaserer og “tør vædde” på mulige “åndssvage baggrunde” som de kan “intellektualisere” sin anonymitet over.

Det er desuden interessant at bemærke hvordan selvsamme mennesker helt undviger at diskutere analysernes indhold, men i stedet egner sig helt og holdent til en metadiskussion om anonymitet og standpunkter.

Et par spørgsmål vi kunne stille, kunne lyde således:
* Hvor stammer denne tilsyneladende irritation og foragt fra? Mere teknisk, hvilken objektrelation fungerer CVA for dig lige nu?
* Er analysen kun interessant hvis den underskrives af et personificeret navn? Hvad ville du havde svaret hvis artiklen var underskrevet et opdigtet navn, med opdigtede baggrunde, som du kunne fantasere en sammenhæng mellem?

For at gentage, det interessante med en vild analyse er ofte ikke blot analysens eget indhold, men også hvilke reaktioner analysen afstedkommer i læseren (hvilke fantaserede autoriteter aktiveres), og hvordan kan vi forstå disse reaktioner (hvad fortæller det om vores forhold til disse autoriteter). Fra CVAs program:

“CVA-bloggen arbejder aldrig med en afsender på sine indlæg: hellere end at tvinge (suggerere) læseren til at konfrontere og identificere sig med et indlægs forfatter, forsøger de vilde analyser at konfrontere læseren med sine egne forestillinger og (måske ukendte) autoriteter.”