‘Love of Nature and The End of the World’, del I: Symbolsk efterliv

Hvor kommer den apokalyptiske tiltrækning fra?

Historien er fyldt af fortællinger om verdens undergang. Apokalyptiske bevægelser er gennem tiderne opstået og propageret deres værdier via udviklede forudsigelser om hvornår verden går under, hvordan det vil finde sted og hvad der præcis vil ske, når det sker.

Samtidig er forestillinger om verdens undergang jo i sagens natur skræmmende. Så hvori består den apokalyptiske tiltrækning til trods for det frygtelige indhold?

Shierry Weber Nicholson undersøger nogle af disse spørgsmål, blandt mange andre, i bogen The Love of Nature and The End of the World: The Unspoken Dimension of Environmental Concern. Jeg lægger noter ud fra den bog den kommende tid.

I kapitel fem, “A Severe and Pervasive Apathy: Trauma, Destructiveness, and The End of the World” peger Nicholson på efterlivet som en genganger i den apokalyptiske tradition.

Hendes pointe er, at verdens undergang ikke er så skræmmende, når der er en verden efter denne, et liv hinsides det dødelige. Hvis der findes noget, der kunne gøre mig udødelig, er det på en måde ikke hele verdens undergang alligevel. En verden går under, så en anden verden hinsides denne kan blive født.

Det er en undergang, der er håb i. Ja, måske bliver mit liv faktisk langt bedre end dette liv, hvor jeg må bakse med hverdagens mange fornedrelser, undertrykkelsesstruktur og omgivelser, der ikke ser at jeg dybt inde er noget meget mere end hvad mit sociale ydre tyder på.

Nicholson nævner et simpelt eksperiment udført af nogle amerikanske psykologer (Lifshin, Greenberg, Weise og Soenke, 2015). (Anglosaksiske psykologer laver altid lidt simple og lidt irriterende eksperimenter, men det er sådan set vigtigt nok).

Deres fund var, at folk der tror på efterlivet også er mere tilbøjelige til at tro på argumenter om verdens undergang.

Men lidt mere weird: Når selvsamme mennesker så blev gjort opmærksom på, hvordan deres liv på denne jord, kunne give dem et ”symbolsk efterliv” (via deres børn, ved at blive husket, ved at bidrage til fællesskab der overlever dem selv etc.), så var de mindre åbne for argumenter om verdens undergang.

Altså: Den apokalyptiske position bliver mindre tiltrækkende.

Ifølge Nicholson peger det på en dynamik, hvor troen på det hinsides gør os tilbøjelige til at fantasere om verdens abrupte endeligt, for så at kunne leve et liv efter dette liv, mens på den anden side vores opmærksomhed på de måder, hvorpå vi gør et varigt indtryk på denne verden, og ikke desto mindre forbliver dødelige væsner, trækker os i den modsatte retning mod at give os hen til og bekræfte det ene liv vi har.

At dræbe den sorte slange

I flere år har det nordamerikanske internetmedie Submedia.tv lagt korte, pædagogiske og ofte humoristiske programmer ud på nettet, der dækker alle mulige konflikter rundt om i verden. For nylig lancerede de deres nye formel: Trouble. Hver måned giver en ny dokumentar en analyse af aktuelle kampe, deres taktikker og deres dynamikker. Historier og perspektiver inde fra kampene for at fjerne tågen af misinformation, der alt for ofte forstyrrer vores evne til at fatte verden.

Det første afsnit hedder “At dræbe slagen: Bag scenen i kampen mod rørledningen i North Dakota”. Udover den offentlige debat om lejren i Standing Rock, beskæftiger Submedia sig med dynamikkerne i lejrens hjerte, en række uenigheder om hvilke taktikker man skal bruge for at stoppe konstruktionen af Dakota Acces Pipeline (DAPL).