Haymaker Gym

En gruppe i Chicago samler penge ind til et nyt autonomt, antifascistisk og antisexistisk selvforsvarscenter med gratis undervisning.

Læs mere om støt projektet her.

En ‘haymaker’ er ord i boksning for den slags vilde, svingende slag som man ofte langer ud i en stor cirkel og med al kraft for at slå sin modstander ud. Det er nok også en reference til Haymarketmassakren, hvor pansere i Chicago skød på arbejdere, der demonstrerede for otte timers arbejdsdag, og siden henrettede fem anarkister. Det var for at mindes de dræbte at kampdagen 1. maj kom i stand.

 

Kooperativkøkken

Copy/paster en invitation der netop nu cirkulerer blandt venner på det samfundsvidenskabelige faktultet Center for Sundhed og Samfund (CSS) på Københavns Universitet. Kopierer først og fremmest teksten her ikke fordi det lader til at blive et problem at samle nok mennesker til at gå i gang, men fordi det er en model som andre i samme situation umiddelbart burde gå i gang med at etablere.

Det ligner en velfærdslomme.

Kære ven og medstuderende på CSS,

Lige nu har de fleste af os to muligheder for at spise frokost: Enten kedelige madpakker eller virksomheder, der sælger dig mad til den tredobbelte pris af hvad vi selv kunne lave den til.

Vi er overbevist om, at vi kan gøre det bedre, billigere og mere lækkert ved at SimplyCooperating. Det fungerer sådan her: Vi etablerer og driver et køkken i fællesskab – som et kooperativ. Det betyder, at alle os der spiser med også laver mad i køkkenet en gang om måneden. Madlavningen laves i faste køkkengrupper der hver består af fire personer. Vi lægger vægt på, at man gerne kender nogen i sin køkkengruppe, ellers skal man nok komme til det. Hvis vi bliver 40 fra start kan vi allerede nu få mad to gange om ugen til 100 kr. om måneden (= ned til ca. 12 kr pr. måltid). Som vi bliver flere og mere rutinerede kan vi gøre det oftere, til sidst hver dag.

Ved at etablere et køkken i fællesskab og på skift lave mad, kan vi få rigtig god frokost til meget billige penge.

Vi kommer til at bruge køkkenet i “Katedralen” (bygning 16), da det er det mest velfungerende. Københavns Fødevarefællesskab – et andet kooperativ – forsyner os med ugentlige poser friske lokalproducerede økologiske grøntsager.

Hvis du er nysgerrig eller allerede ved at du gerne vil deltage, så kom til opstartsmøde d. 26. april kl. 15 i Katedralen på CSS (bygning 16). Til mødet vil vi præsentere den fulde model, som skitseret foroven og lægge skema for maj måned. Der vil blive serveret en lettere madanretning fra KBHFF.

For at være med skal du tage 100 kr. med til indmeldelse (går til at køkkenet kan købe tørvarer og have en buffer) og 100 kr. med for maj måned.

Vi ses!
Initiativtagerne

Links i teksten har jeg sat ind efterfølgende.

Værd at bemærke det lille skift: Katedralen har nu og da været og bliver brugt til at lave så kaldte folkekøkkener – som i øvrigt mange andre steder (særligt) i København gør det på regelmæssig basis. For invitation foroven er der dog ikke tale om et folkekøkken i almindelig forstand, hvor de fleste spisende sjældent laver mad, men snarere et kooperativkøkken, hvor alle der spiser, samtidigt laver mad en gang om måneden. Der kan være flere grunde til dette: For at bygge mere stabilitet i sammensætning af de, der laver mad. Det modarbejder også den usynliggørelse af meget husligt eller “reproducerende” arbejde, traditionelt kvindeligt, ved at alle på et tidspunkt tager del i det. Ligeså vel sikrer det en stabilitet i at dække omkostningerne, da finansieringen bygger på månedlige beløb fremfor donationer.

Det betyder ikke, at der er tale om hvilken som helst virksomhed, der blot fungerer på det “frie” marked (jeg tillader mig at putte fri i citationstegn, med henvisning til tidligere linkede artikel). Der er tale om en et løbende sammenskudsgilde, en fælles madordning, ligesom venner kan lave madpakker for hinanden, for at ikke stå derhjemme og smøre. At udnytte venskabelige stordriftsfordele, kunne man sige.

Liberalt forstået, er der således tale om en privat sammenslutning, på samme måde som en privatfest er privat. På samme måde, som mit og dit privatliv ligger og flyder på Facebook. På samme måde som at jeg har en privatsfære når jeg bliver en del af myldret på gaden.

Det bliver der nok anledning at vende tilbage til. Men nu kalder madgryderne.

For at lige gentage, til dem det måtte vedkomme: Opstartsmødet er d. 26. april kl. 15 i Katedralen (bygning 16) på CSS. Der vil være lidt fingermad til anledningen.

Psssst… Kommer snart: Bitbureauet, ny internetpolitisk organisation

Psssst…

Vil blot tippe om at holde øje med en internetpolitisk organisation, der snart sætter i gang, ved navn Bitbureauet.

I det seneste år forløb en række begivenheder, vel nok først og fremmest de hændelser der fulgte Wikileaks’ Embassy Cables, der bragte internetpolitik ind i mainstreamen – dvs. at internet overhovedet kan blive objekt for politik (da Mubarak lukkede internet i Egypten, gav det atter anledning at diskutere amerikanske lovforslag om en “internet kill switch” og ligeså den så kaldte neutralitet i de europæiske internet). Men hvad der blev mainstream var i lige så høj grad erkendelsen af, at internettet er en økologi med sin egen type agens, hvilket fx Anonymous og Telecomix’ kaotiske aktiviteter vidner om.

Dette ord, internetpolitik, har alligevel ikke fået en helt etableret betydning. Pt. lader det mest af alt betegne virksomheders retningslinjer om hvorvidt medarbejdere må gå på Facebook. Men internet er mere end ansatte der fordriver meningsløs arbejdstid med cyberslacking. Så, det er en af de sager en aktør som Bitbureauet ville kunne beskæftige sig med: At politisere internet.

Googler man “internetpolitisk organisation” (eller andre variationer, fx “internetpolitisk tænketank”) kommer der pt. ingen søgeresultater op, foruden et relateret blogindlæg på commoniser tilbage i december. Initiativet har således været under opsejling et stykke tid i forskellige konstellationer, samtaler og mindre byggeprojekter, men med internetpolitik som fællesnævner.

Hvad der under opstarten har udgjort Bitbureauet, er et lille netværk på omkring 10-15 personer. Aktiviteten har kredset om et par kernegrupper, der arbejder med og samtaler om forskellige sager, fra anonymiseringsteknologi til læsninger om bl.a. p2p-kommunisme og det postdigitale. Folk har vidt forskellige baggrunde og er et væv af hackers (fra den hardcore slags til den overfladiske, grænsende til den lidt opportunistiske hipster-udgave, hvad vi kunne kalde hacksters), lommefilosoffer, IT-fagforeningsaktive, geek girls og -boys i almindelighed, utopiske teknikpessimister, kopieringsfetichister, medieøkologer, designere, pirater der er trætte af fastlåste diskussioner om fildeling, og så at nogle ved en masse om tekniske sager mens andre ikke ved så meget om ting der står i <kode>.

Det sidste er en vigtig pointe. For at en organisation som Bitbureauet skal kunne have relevans, må dét at kunne programmere og forstå kode ikke blive det eneste priviligerede udgangspunkt for internetpolitiske samtaler og handlinger. Internet er ikke blot et teknisk fænomen, “a series of tubes“, en masse serverhaller og kabler. Som vi bruger mere og mere tid på internet – eller måske mere præcist, som vi i stigende grad bliver internet, ved at hele tiden koble os på, digitalisere vores analoge adfærd, knytte bånd og kommunikationskanaler gennem internet, der siden vender tilbage i kødverden  – jo oftere og mere dette sker, desto tydeligere bliver det, at internet ikke blot nu, men altid har været de aktører der befolker det (mennesker som maskiner, fra drive-by-defacing-scripts til robotforfattere som Heinz Duthel). Vi er allesammen internet. Samtidig kræver det også, at vi lærer hinanden at beherske det (hvilket bl.a. indebærer at lære <kode>). Alternativet er, at vi under “brugervenlighedens” banner fastlåses i et klient-server-baseret internet, hvor alt er kontrolleret, hvor nogen får freemium og nogen får premium, hvor (den immaterielle) ejendomsret indfanger al den værdi internettets befolkning skaber, for at siden udøve sin distancerede kontrol og gøre det umuligt for ting at forblive fælles, hvor du altid skal spørge en priviligeret web 2.0-virksomhed om lov før du ændrer noget, hvor alt logges, hvor reklamerne hele tiden trænger sig på uden at du lægger mærke til det, hvor informationer pludselig bliver væk og brugere slettet, hvor vi konstant befinder os i enorme gatede communities som Facebook, låste internet i internet, hvor vi må finde flugtlinjer i stedet for at bestemme udviklingslinjer for internettets fremtid.

Allerede nu kan du følge Bitbureauets twitter og få besked når det går i gang, formodentlig i slutningen af den kommende uge. Vi får det internet vi vil have, ved at begynde at tale om det og bygge det. Derfor følger der også lidt netanarkitektur med fra start, til fri afbenyttelse.

Venturekapitalisme

For overleve bygger det nuværende økonomiske system på en metode til at først tiltrække innovatorer og derefter indfange deres kreative resultater: Venturekapitalisme.

Venture capital is financial capital provided to early-stage, high-potential, growth startup companies. [Wikipedia]

Gennem deres adgang til store summer penge, virksomhedskontakter og -aftaler, diverse privilegier m.m., tilbyder venturekapitalister hver generation af nye innovatorer en chance for at realisere sine idéer ved at sælge de fremtidige produktive værdier i bytte mod den nødvendige kapital som behøves for at starte.

Venture … Et dristift foretagende; at vove noget, at sætte noget på spil, spekulere

… provided to early stage … Tilbydes til virksomheder og enkeltpersoner, der er i tidlige faser, hvor de ikke selv har midler og derfor er afhængige af venturekapitalister

… high-potential … Den potentielle fremtidige gevinst, dvs. forskellen mellem de penge der skydes ind i starten og de penge der kan indfanges og trækkes ud senere, er meget høj.

… growth startup … Innovationen viser tegn på vækst, eller blot tydelige potentialer til vækst og er først ved at starte op, derfor ikke endnu etablerede og selvstændige, autonome.

(Der kunne måske laves en association til hipsterterminologi her, vækstpotentialet i det fucking indie-hippe, og den opportunisme det kræver at gribe det, der er ved at “starte op” og næsten vokser / ikke engang er blevet cutting-edge endnu).

Værdien der ikke bliver beholdt

Kontrakten mellem venturekapitalisten (der har pengene, midlerne, kontakterne) og innovatøren (der er afhængig af dem, for at kunne komme igang) er den mekanisme, der indfanger den fremtidige værdi og fanger innovatøren i venturekapitalistens kontrol.

Den indfangede værdi som venturekapitalisten har skabt fra tidligere venture-fortagender indfanger altså den fremtidige værdi, som endnu ikke er realiseret af innovatøren. Hverken innovatørerne eller nogen af de fremtidige arbejdere i de organisationer og industrier som de skaber har mulighed for at beholde værdien af deres bidrag.

Denne ikke-beholdte værdi udgør den rigdom som fortsætter med at indfange den næste bølge af innovation og anvendes ligeledes af sine private ejere til politisk kontrol, for at påtvinge ejernes interesser.

Ejendom: Kontrol på distancen

Alt hvad vi ikke beholder i det fælles men tillader at blive indfanget som statslig eller privat ejendom, vil vende tilbage i form af kontrol og undertrykkelse.

Som en af statens centrale interventioner i den netværksøkonomi, som venturekapitalet er afhængig af, er håndhævelsen og gennemtvingelsen af ejendomsretten.

Ejendom er ikke forudsætningen for frihed, som det så ofte siges. Ejendom står i modsætning til frihed. Ejendom er nemlig evnen til at kontrollere produktive aktiver på distancen, evnen til at ‘eje’ noget noget der bliver anvendt af en anden person. Hvor ejendomsretten er suveræn, kan der ikke være frihed indenfor dets domæne. Ejerne af knappe ejendele kan nægte tilgangen til ejendelene, og således tvinge mennesker til at lønarbejde for sig, hvis de vil bruge de produktive aktiver. Ejendomsretten berettiger ejeren til at tvinge den anden person til at dele produktet af sit arbejde. Begrebet rente er den indkomst som ejeren af de produktive aktiver kan tjene udelukkende gennem ejerskabet i sig selv. Ejendom er således kontrol på distancen.

For at innovation skal kunne opstå og tillades udvikle sig i og for fælles rigdom har vi brug for et alternativ til venturekapitalisme, der kan virke opportunistisk, risikabelt, med lange fremtidige potentialer for øje, men hvor værdien af innovationen bibeholdes i og kan anvendes af det fælles. Vi har brug for venturekommunisme.

Ovenstående er løse noter og udklip fra læsning af Det Telekommunistiske Manifest af Dmytri Kleiner. Dette var afsnittet kaldet The Conditions of the Working Class on The Internet s. 8-14