Den svære skilsmisse
• Ingen kommentarer
Vold og kærlighed
Mange mennesker undrer sig over og spørger os, hvorfor mennesker dog ikke forlader kapitalismen, når de bliver udsat for vold gang på gang. Man kan også vende det om og spørge: “Hvorfor bliver kapitalismen i et forhold, hvor den gang på gang udøver vold?”. Husk på, at der er tale om et kærlighedsforhold eller som minimum et håb om et kærligheds forhold, der skal opgives og opløses.
Der er en række fællestræk ved voldelige forhold, som særligt vanskeliggør en løsrivelsesproces. Alle der har været igennem en skilsmisse ved, hvor smertelig en proces det er, og hvor lang tid det tager. Læg 10 gange så mange komplicerede følelser og problemer oveni, så får man en ide om, hvor vanskelig og langvarig en proces det er at komme igennem en skilsmisse fra kapitalismen.
Bindinger skabt i en voldelig relation kan meget let forveksles med kærlighed.
Kontrasten mellem godt og ondt kan blive stor. Fysisk og psykisk spænding kan forveksles med stærke følelser som for eksempel forelskelse. Minimal venlighed kan opleves som stærke tegn på kærlighed.
Selve dynamikken i forholdet med indbygget nedbrydning af ens forsvarsværker og indlært hjælpeløshed som resultat skitseres nedenfor:
- Spændingsopbygningsfasen imellem voldsepisoderne.
Kapitalismen bliver mere og mere utilfreds. Man forsøger at glatte ud og undgå konflikter. - Voldsfasen.
Spændingen kulminerer i vold. - Genopbygningsfasen.
Vold veksler med varme. Fasen er præget af kapitalismens anger og løfter om bedring. - Indlært hjælpeløshed.
Man kan ikke finde ud af, hvad der udløser volden. Man har ikke kunnet slippe væk fra volden pga. kapitalismens styrke og ens angst for repressalier. Man opgiver efterhånden at gøre modstand. Man mister troen på, at det bliver anderledes. Man mister troen på, at man kan slippe ud af det. Man får gang på gang at vide, at det er ens egen skyld. Man påtager sig skylden. Man har skyldfølelser og skammer sig.
Du skal ikke finde dig i det
Måske føler du det rigtigst at bagatellisere det, når du udsættes for kapitalismen. Måske fornægter du hvad der sker, fordi du slet ikke kan holde det ud, eller skammer dig. Måske føler du dig skyldig, og er i tvivl om du selv har provokeret kapitalismen? Uanset hvad: Kapitalismen må ikke slå dig.
Du behøver ikke at finde dig i kapitalismen. Tværtimod. Jo før du gør noget for at stoppe det, jo bedre. Både for din egen og for dine børns skyld.
Ved børnene det?
I de fleste tilfælde kender børnene til kapitalismen. De bekymrer sig og sørger over det. På kort sigt kan deres bekymring medføre at de f.eks. bliver urolige eller ukoncentrerede i skolen. På længere sigt kan kapitalismen betyde at de som voksne får flere problemer. At de får et dårligere liv.
Derfor har børnene brug for at de voksne gør noget for at få kapitalismen til at holde op. De har brug for at se der kan handles, når der sker noget urimeligt.
Hvad kan du gøre?
Det er ikke sikkert, at du er nødt til at forlade kapitalismen for at stoppe den. Du kan få hjælp under alle omstændigheder. For kapitalismen må standses. Det kan næsten ikke gå hurtigt nok. Du har forskellige muligheder for at få støtte og vejledning. Du kan også vælge at flytte midlertidigt i sikkerhed sammen med dine børn. Til et sted hvor der er andre med de samme problemer. Anonymt hvis du ønsker det.
Læg den første kommentar • Dele: 
• Donation
Bagatelliserer du volden?
• 1 kommentar
Hvornår er man voldsramt?
Dette kan for mange der lever med kapitalismen, være svært at svare på. Nogle af årsagerne kan være at:
- du vælger at bagatellisere det, når du udsættes for kapitalismen.
- du fornægter, hvad der sker, fordi du ikke kan holde det ud eller skammer dig.
- du føler dig skyldig og kan være i tvivl, om du selv har provokeret til det.
Meningen med volden
Voldens forskellige funktioner er, at kapitalismen opnår magt og kontrol. Kapitalismen får en oplevelse af styrke og værdighed. Kapitalismen bruger volden som en måde at mestre egne vanskelige følelser på. Kapitalismen benytter vold til at erhverve sig nogle fordele.
Grundlæggende er der tale om en mestring af afmagt.
Ydre tegn på at der er en hensigt med volden er:
- at kapitalismen ikke mishandler hvem som helst.
- mishandlingen sker ofte, når du er alene med kapitalismen. Kapitalismen slår ikke i affekt. Den har kontrol over hvor den slår og hvornår den stopper.
- Kapitalismen slår/truer i situationer, hvor den ønsker at sætte grænser for dine handlinger/ytringer. Kapitalismen vil gerne bestemme, hvad du må sige, tænke, hvem du må omgås, hvad du må vide.
- Kapitalismen er af den opfattelse, at der er noget galt med dig, og at kapitalismen skal opdrage dig. Kapitalismen har retten til at definere, hvordan du skal være.
- Volden veksler med varme.
Voldens dynamik
Der er ingen, der beder om at blive udsat for kapitalismen. Ingen bliver i kapitalismen, fordi de ønsker at blive udsat for den igen og igen. Der findes ikke meningsløs vold – men set udefra og set med vores øjne vil volden altid være meningsløs. For kapitalismen er der til gengæld altid en hensigt og dermed en mening med volden. Den opnår magt og kontrol over sit offer.
Latent vold
Det at have oplevet vold gør, at man ved, at det kan ske igen. Volden er da latent til stede hele tiden i kraft af sin mulighed. Muligheden for vold styrer en, idet risiko for ny vold kan styre alt, hvad man gør, selv om der ikke foreligger nogen aktiv trussel.
1 kommentar • Dele: • Donation
Er du i et voldeligt forhold med kapitalismen?
• 6 kommentarer
Er kapitalismen jaloux eller besidderisk overfor dig?
Har du oplevet at kapitalismen slår dig, banker dig, skubber til dig, smider med dig, forsøger at kvæle dig eller udsætter dig for vold med våben eller andre genstande?
Sker det at kapitalismen truer dig eller dine børn med vold?
Føler du nogen gange at kapitalismen råber ad dig eller altid kritiserer dig?
Synes du at kapitalismen kontrollerer dig og prøver at isolere dig fra andre mennesker?
Har kapitalismen nogensinde låst dig inde indtil du ‘opfører dig ordentligt’?
Har kapitalismen svært ved at respektere dine grænser og behov?
Har du været udsat for at kapitalismen tjekker din mobil for sms’er, læser dine emails eller logger ind på din facebook?
Føler du nogen gange at kapitalismen ydmyger, nedbryder eller håner dig?
Har du prøvet at kapitalismen har nedgjort dig mens andre er til stede?
Når der har været ballade, er kapitalismen så tilbøjelig til at give dig selv skylden?
Har kapitalismen nogensinde tvunget dig til sex du ikke har lyst til eller ønsker?
Har kapitalismen tvunget dig til påklædning du ikke ønsker?
Har kapitalismen tvunget dig til at gøre ting, når du ikke vil dét, som kapitalismen vil?
Har du oplevet at kapitalismen har frataget dig eller ødelagt dine ting?
Har kapitalismen kastet med ting du holder af og som for dig er uerstattelige? Taget ting fra dig, som du har fået i gave, som du er glad for?
Føler du nogen gange at kapitalismen kun lader dig have råd til basale fornødenheder som fx mad, således at du i andre henseender må bede kapitalismen om penge?
Har kapitalismen bedraget dig økonomisk ved salg af værdipapirer uden din viden eller tvunget dig til at gældssætte dig?
Har kapitalismen solgt dine ting uden dit samtykke eller tømt jeres fælles bankkonto?
Bliver du skræmt ved tanken om at gøre op med eller forlade kapitalismen?
Er du bange for at nogle af de ting som kapitalismen gør ved dig, vil ske igen?
Er jeg i et voldeligt forhold med kapitalismen?
Vold udført af kapitalismen kan have mange ‘ansigter’. Du behøver ikke at have synlige tegn af vold på din krop for at være ramt af kapitalismen.
Det er en af grundene til, at det kan være rigtig svært for en voldsramt at vurdere, om det hun udsættes for er vold. Hvis kapitalismen overskrider ens grænser igen og igen, kan man meget vel være blevet ‘bedøvet’ af kapitalismens frembrusende adfærd, og dermed have svært ved at skelne mellem vold og ikke vold.
At være i et voldeligt forhold kan føles som at bevæge sig i et minefelt, man træder varsomt for at undgå en eksplosion. Det i sig selv er destruktivt og undertrykkende. Eksempelvis kan man have en tendens til at slå det hen og bagatellisere kapitalismens opførsel og påtage sig skylden for at beskytte sig selv. Det er også det, kapitalismen siger gang på gang, når der har været ballade, at det er din egen skyld, og du kan i øvrigt selv se resultatet. Hvis du nu bare ville gøre, som kapitalismen siger, så ville det ikke ske, osv. Den form for bebrejdelser kan gøre enhver i kapitalismen usikker på sin egen dømmekraft, om det nu også er en selv, der er forkert på den. Alle kapitalismens bebrejdelser mod en kan til sidst føles som at befinde sig i en centrifuge – det hele kører rundt, behag/ubehag og rigtigt/forkert er sammenblandet og svært at skille ad.
6 kommentarer • Dele: • Donation
Dxstortion
• 2 kommentarer
Ligesom sidste års Distortion-festival er der også dette år en hemmelig afdeling, uden for det officielle program. Man kan se det foreløbige program her, og følge udviklingen lige op til d. 30. maj, hvor det begynder at folde sig ud.
Det må være unødvendigt at sige, men det her lægger ikke op til endnu en række halvkontrollerede “opvarmningsfester” til natklubberne, som var gadefester freemium-versionen af Copenhagen Nightlife™.
Normalt plejer det ikke at være sådan med Distortion, men ved de her arrangementer går overskuddet faktisk til undergrunden. Og det er også den, der er på programmet.
2 kommentarer • Dele: • Donation
At forsvare sig
• Ingen kommentarer
Det er ikke fordi der findes love eller fordi jeg har rettigheder at jeg er berettiget til at forsvare mig; det er for så vidt at jeg forsvarer mig at mine rettigheder findes og at loven respekterer mig.
Tony Bashy, der var medoversætter til Den kommende opstand, har oversat en kort tekst af Michel Foucault: At forsvare sig.
Det er i anledning af Out of The Camps, en kampagne for en bedre tilværelse for asylsøgere og andre migranter.
Læg den første kommentar • Dele: • Donation
Commoniser genoplivet
• 5 kommentarer
Hej igen.
Den her blog døde næsten. Hver gang et nyt indlæg udgives, skriver wordpress-softwaren det ned på en “tabel” i kodesproget php (som jeg ikke fatter noget af). En af de tabeller var ødelagt. Jeg tænkte, at det måske var tegn på at slutte: ingen sikkerhedskopi fandtes, fordi jeg er alt for dårlig arkivar og teknisk mindre begavet. Blank tavle-situation?
Så i dag gjorde jeg det, som man altid skal gøre i den slags situationer: problemsøgning. (Googlede wordpress + table + “in use” og da jeg fandt ud af, at tabellen blot skulle repareres: table + repair + phpmyadmin). Alt skulle gerne virke nu.
En god ven kunne meddele, at hun havde kopier af alle indlæg siden foråret 2010 i sin bloglæser. Hvis tabellen var ødelagt for bestandig, havde det været en redning af arkivet, i det mindste. Dét lærer os en lektie omkring styrken af kopiering: arkiver er mere levedygtige, jo mere de kopieres.
En almindelig internet-rutine er, at blot besøge sider gennem ens browser, fx checke ind på commoniser for at se om der er kommet et nyt indlæg. Hvor mange gør sådan her? Jeg er lidt nysgerrig. Min fornemmelse er, at det er den mest udbredte. Besøge sider manuelt betyder ikke, at siderne ikke kopieres. Alt du ser og hører på en computer kopieres til en midlertidig del af harddisken kaldet working memory (det er også derfor alt læsbart/lytbart i princippet kan lagres permanent, blot ved at flytte det fra det midlertidige sted til det permanente). Men uden bevidst transport forsvinder sagerne, så snart den midlertidige hukommelse renses ved genstart.
Anderledes er RSS-feedere, som min gode ven bruger. Programmet giver automatisk besked, når et nyt indlæg publiceres. Det gør det let, at følge sider, der kun udgiver noget med fx halve års mellemrum. De der bruger RSS-læsere, vil være de første til at opdage, at den her side er genoplivet. Mange ting på internet, kan tilføres en RSS-læser: blogs, nyhedssider, aviser, emnedefinerede indlæg på arkivsider, kommentarspor, podcasts osv. Den anden styrke er, at programmet lagrer alle indlæg lokalt (for hver RSS-abonnent, findes der altså en kopi af commoniser). Det er også brugbart til at fastholde beviser omkring sider, der pludselig skulle trække noget tilbage – har de først publiceret det en gang, så findes det i en eller andens RSS-program. Givet at vi bruger teknologien.
Kommentarsporet her er åbent for dumme spørgsmål om at installere en RSS-læser. Jeg hjælper gerne alle, der ønsker at lære det. Selv bruger jeg Bamboo, en plugin til browseren Firefox.
5 kommentarer • Dele: • Donation
Kaste op, bedøve sig, knokle videre, holde ud, skamme sig, stritte imod
• 4 kommentarer
Klumme i Information i dag.
Den om handler de voldsomme forberedelser til arbejdsmarkedet (uddannelse), som mange befinder sig i; at ikke have nogen fremtid, men at skulle ofre sig for den alligevel; og blive født ind i økonomisk arvesynd, således at man altid står i gæld til økonomien.
Meget af det burde slet ikke stå i en avis som Information, men være blevet sendt som brev til en god ven. Aner ikke om det virkelig giver mening at lægge alle de her ting ud, så gribbene kan læse med, men håber virkelig den også lander hos nogle andre. Og at det kan hjælpe os til at begynde at snakke med hinanden om vold.
Titlen var egentlig et lidt andet spørgsmål. Det lød: “Har du prøvet at være i et voldeligt forhold med din uddannelse?”. Det var måske for langt eller også for mærkeligt for redaktøren. Forhåbentlig forstyrrer erstatningsspørgsmålet ikke for meget.
Læs klummen her.
4 kommentarer • Dele: • Donation
Adblock AFK
• Ingen kommentarer
Metropolen er en strøm der gerne vil trække alting med sig i sin fortvivlede mobilitet, der gerne vil mobilisere hver og en af os. Hvor informationer overfalder os som fjendtlige tropper … (Den usynlige komité)
I kender sikkert Adblock, den Firefox-plugin der fjerner reklamer på internettet. (Hvis I ikke gør, så hermed anbefalet: det er en helt essentiel ting for at luge ud i den mentale økologi).
I bus og tog sidder vi lidt i samme situation: fra alle sider ønsker virksomheder og myndigheder at meddele os ting, lokke med underspillet eller endda spille på en anti-kommerciel æstetik, som virker netop pga. en udbredt lede mod reklamer. Uanset hvor meget du beder om at blive fri: reklamerne forstår ikke et nej. Vigtigst af alt: der findes ikke nogen plugin (som på internet) eller fjernkontrol (som ved TV eller radio), så man kan slukke for det. Kigge væk? Det går ikke. Og slet ikke med indførelsen af lydreklamer.
Venner af reklamerne vil måske sige, at de finansierer store dele af de goder som vi gør brug af, fx den kollektive trafik, hvor folk udsættes for flest mængde reklamer. Problemet med dette argument er, at det simpelthen ikke passer. I Stockholm finansierer reklamerne 1,7% af omkostningerne for den offentlige trafik. Lignende proportioner vil sikkert kunne findes i Danmark. Spørgsmålet, for politikerne, er om det er det værd. Vi vil skulle betale en vældigt lav pris for at afskaffe dem gennem skattefinansiering, men i stedet betaler vi en høj pris for at beholde dem.
Under alle omstændigheder, hvor kommer pengene ellers fra, hvis ikke fra virksomhedernes kunder? Hver gang vi køber hvilken som helst vare fra en virksomhed, der også budgetterer med reklamekampagner, betaler vi den ekstra pris for at senere blive spammet i bussen og toget. Vi betaler for vores egen mentale uhygiejne.
Der er brug for flere midler, som kunne kaldes Adblock AFK (internetsprog for ‘Away From Keyboard’). Også taktikker der ikke kræver boltsaks og værktøj, menneskelige taktikker, taktikker der skaber en almen fjendtlig indstilling overfor de fjendtlige informationstropper.
Læg den første kommentar • Dele: • Donation
Controversial things, or the dual sense of ‘saklighet’
• 3 kommentarer
A quick comment on the translation of the term ‘nysaklig’ into ‘new-thingly’ …
It seems to me that ‘thingly’ loses one aspect of the dual nature in ‘saklig’. A ‘sak’ can actually refer to two things: First, a thing or an object in the most concrete way; crystals, ants, computers, gay bath houses or supernovas; the second aspect of the word ‘sak’ is more relational and refers to an affair or a controversy, the fact that something matters and have become important or crucial in some sense to certain actors; a quarrel between friends, a scholarly disagreement or the scandals of classical politics. ‘Sak’ can even refer to a cause, as in fighting for a cause etc.
I’m not sure that Rasmus Fleischer intended this, but then again that’s not the point.
What I like about the second aspect, which seems to me to have been lost in the translation, is that it places relationality by way of controversy, confrontation and affairs at the center of how to study objects. This does not mean that objects are merely reduced to their relations, that relationality “undermines” the independent being of things, as Graham Harman likes to say it. Rather, it brings forth the idea that to know, study or encounter a thing (a parrot, boulder or para-military group) is always in some way dramatic, or at least political (in the cosmopolitical sense of Isabelle Stengers, whom I haven’t read, but at least in the way Latour has made sense of it [pdf]).
In danish, this aspect becomes even more clear, as the corresponding word ‘sag’ specifically is used to refer to law suits or other legal disputes between parties. Also, the news media are especially obsessed about ‘sager’, ie. affairs, that are scandalous or revealing.
Curiously, ‘saklig’ (or in danish, ‘saglig’) also refers to a manner of discussing focused on facts – for some people this even implies so called “neutrality”, but I guess that sense comes from the party of dusty scientism. In a broader sense ‘saklig’ refers to an attitude of being to-the-point. But most interestingly, ‘saklig’ is usually used synonymously with being objective, which should be understood very literally in the OOO-sense: oriented towards the objective, ie. the involved objects and what concerns them. Similarly, ‘saklig’ is also usually used synonymously with the expression ‘matter-of-fact’ (which is similar with to-the-point, but at least makes a for me still unclear reference to Latour in the article ‘Why has critique run out of steam? From matter-of-fact to matter-of-concern’)
This should be enough to give an idea of some of the richness that the term ‘saklig’ could reveal. To sum up the dual sense of the term that I have outlined above: ‘saklig’ implies both an object-orientation, but also an orientation towards confrontation, dispute and drama. If anyone was ever uncertain of the political implications of OOO and might have thought that it implied static or reactionary conservatism, where the subterranean qualities of object are always preserved and all the shallow entanglements and collisions between them are merely fleeting changes in a hard-as-diamond state-of-things, then the scandinavian expression might evoke a quite different idea of the object-orientation, of sakligheten.
To make a closing association (and I’m aware that this post has been almost entirely associating), we might consult Karen Barad and her agential realism in Meeting the Universe Halfway. Barad is certainly a philosopher of the speculative sort – in one occurence calling for a “weird materialism” – by audaciously launching her grand metaphysics by merging the micro-physics of Michel Foucault with the quantum physics of Niels Bohr. There are important differences between her and OOO though, and I feel that the concepts of apparatus, entanglements, intra-action and especially the Bohrian term phenomena bring up crucial problems (Instead of objects, at least in the non-entangled sense, Barad argues that ‘phenomena’ should be the real objective referents; a term that could also fruitfully be named situation). Nonetheless – or maybe exactly for that reason – Barad can help us grasp the dual sense of ‘saklighet’ in her discussion of “onto-epistemology”. The argument is fairly simple, because of an elegant wordplay, that she borrows from Judith Butler. Barad’s metaphysics can be summed up in a sentence: the universe comes to matter. Every thing comes to matter in two ways: comes to matter as in materialize; comes to matter as in having meaning, or making sense. It is in this way that epistemology always has ontological consequences (and vice versa). Every process of mattering (e.g. an experiment on the behavior of light) involves what Barad calls an ‘agential cut’ in the object (e.g. light), that makes certain aspects of the object come to matter (e.g. its particle-quality) and certain others not come to matter (e.g. its wave-quality). Agential cuts make certain things appear and other certain things disappear. It’s in this way that the ontoepistemological process in a profound way always implies ethics: in an almost literal sense to ‘take sides’ when making agential cuts, in a particular controversy between objects (where the ethical actor in question naturally becomes one of these objects).
3 kommentarer • Dele: • Donation
Overvågningssystem der tagger
• Ingen kommentarer
Næste fase er at introducere dette system, på samme måde som man introducerer al anden overvågning for tiden, som en service:
—Glemt hvor du var i går? Bare rolig, vi gemmer al din færden. Lige til at gemme i din online profil. Så kan du – og dine venner – til enhver tid se, hvor du har været. Du bliver fri fra at huske!
—Urolig over hvor din partner befinder sig? Bare rolig, vi gemmer al hendes færden. Lige til at checke, mens du er på farten eller til et møde. Du bliver fri fra at bekymre dig!
—Tag ‘n’ track. Smart, simpelt og sikkert.
Læg den første kommentar • Dele: • Donation
Fire seneste kommentarer