Panere, snushaner og svin

Slangordbøger er både gode og dårlige.

På den ene side sætter de os i stand til at give passende navne til ting, og finde kraft i udtryk der bryder normens bugtaleri.

På den anden side sænker slangordbøger den uigennemsigtighed som er selve indbegrebet af slang. Slang har altid været en udfordring for politiet og dommere, når de gerne ville straffe dem, der har en ’grim mund’. Hvordan afmåler man en straf for et skældsord, man ikke forstår? Eller mennesker der omtaler dem selv og det de laver på så kryptiske måder, at de lige så godt kunne være kirkesangere som indbrudstyve?

Alt dette har jo ændret sig noget, fordi man i dag forventer at Google har svar på det meste og hvor man velvilligt gør hver eneste mystificering forståelig. I April 2013 slog en amerikansk dommer simpelthen op i Urban Dictionary og brugte opslaget til at sende en ”jack boy” i spjældet.

Den eneste måde slang kan forblive lokal, bundet til et fællesskab og uforståelig for magten, er enten ved ikke at dukke op i de centrale ordbøger eller ved simpelthen at udvikle sig så hurtigt, at hver gang et ord ryger ind i ordbogen er det allerede gået af brug på gaden.

Og her er det en blanding af det sidste – ingen brug de her termer længere – samt at dem, der faktisk bliver brugt, er almindeligt kendte. Om ikke andet kender politiet dem alle, for de har hørt dem tusinde gange.

Paner. Fra panser.

Panser. Ordet henviser til den muskulære og kropslige forkrampning som opstår ved at politibetjente systematisk er ude af stand til at handle i overensstemmelse med deres egne værdier – et karaktertræk som den tyske kropsterapeut Wilhelm Reich kaldte kropspanseret. Fra oldfransk pancier, ‘rustning’, opr. fra ‘beskyttelse af maven’, pance, ‘mave’ (jf. undertrykkelse af sårbarhed, ikke at græde, sker via konstant pres til diaphragma, mellemgulvet, og ofte resulterer i kropslige smerter øverst i maven). Danske ordbog giver følgende eksempel: De er stivnede i et panser af indestængte aggressioner, berøringsangst og forsvarspræget renligheds- og ordenstvang. Variation: Panzer.

Svin. Bruges som regel i flertal (‘svinene’) eller som sammensat ord (‘politisvin’). Fra det engelske pigs, der går helt tilbage til 1800-tallet. Husk på at svinene i George Orwells Animal Farm netop var dem, der opførte sig som politi. Siden 2008, hvor svinene skød en femten-årig dreng i Athen, er det især ét slogan som er blevet populært i Grækenland: Cops, pigs, murderers!  Ligeledes betegner vildsvin andre konkurrerende, bevæbnede bander, der ikke har opnået samme legitimitet som det herskende politi. Bandidos eller de mexikanske narkokarteller er vildsvin fx.

Strisser. Populært udtryk i firserne (alle husker første ord i Kim Larsens ”Midt om natten”) og senere i en af de endeløse DR-dramaserier om pansere og deres tilsyneladende helt normale middelklasseliv. Vist nok låneord fra det bayersk-østrigske slangord Striezi/Strizzi (‘drivert, vagabond, tyv, dum karl’), der blev brugt om alle irriterende overordnede, dannet af verbet strizen (‘løbe ørkesløst rundt, stjæle’), der er belslægtet med tysk strotzen, jf. dansk ‘strutte’. Så en strisser er omtrent en dum karl, der strutter rundt og chikanerer folk. Ordet menes hjemført af naverne, de rejsende svende, der havde lært det schweiziske politi at kende. Variationer: strissersvin.

Strømer. Populært omkring ’68. Igen fra tysk strömer (landstryger, vagabond).

Æggeskal. Politi på motorcykel (jf. de hvide hjelme). Opstod formentlig i 60’erne eller 70’erne, eftersom hjelmene dengang mere lignede halvdelen af en æggeskal. En knækket æggeskal siger sig selv.

Salatfad. Større køretøj til mandskabstransport eller at bortføre mennesker i. Efter det franske panier á salade, dvs. de der kurve hvor vandet bliver slynget fra salaten (også kaldet salatslynge), hvilket en eller anden stakkel må have tænkt på mens de blev kørt afsted og slynget rundt i sådan en.

Hollændervogn. Større køretøj med gitter for de pansrede vinduer og plov foran til at bryde menneskemængder med. Opfundet af det hollanske politi for netop at egne sig til at kontrollere opløb og gadekamp. Varevognen (Mercedez Benz Vario) er ombygget for at være så robust og afvisende overfor kasteskyts som muligt; der er vægte i bunden, så det er sværere at vælte dem; dækkene er udstyret med en hård plastikkerne, så de kan køre videre selv om de er punkterede (“run-flat”); udstødningsrøret er udformet sådan, at man ikke kan stoppe ting op i dem. Det danske politi anskaffede de første i 1997, formentlig efter deres forsøg på at ændre taktik efter deres fuck-up 18. maj 1993, hvor banden affyrede 113 skud ind i en menneskemængde.

Transit. Mandskabsvogn der rummer 6-9 panserbasser. Bruges både ved daglig patrulje og til grisetransport ved større operationer. Navnet kommer fra et af mærkerne, Ford Transit. Ikke at forveksle med hollændervogne, der kendes ved deres pansrede ombygning. Internt i banden kalder man dem for LT’er, fra mærket Volkswagen LT.

Idioti. På ét plan er udtrykket selvindlysende, fordi det simpelthen kalder den facon, som mange politibetjente har tendens til, med sit rette navn. Det rimer. Men der hører en langt dybere teori til. En antropolog, der har lavet feltarbejde om idioter, skriver således om dem:

Most human relations – particularly ongoing ones, whether between longstanding friends or longstanding enemies – are extremely complicated, dense with history and meaning. Maintaining them requires a constant and often subtle work of imagina­tion, of endlessly trying to see the world from others’ points of view. This is what I’ve already referred to as “interpretive labor.” Threatening others with physical harm allows the possibility of cutting through all this. It makes possible relations of a far more simple and schematic kind (“cross this line and I will shoot you,” “one more word out of any of you and you’re going to jail”). This is of course why violence is so often the preferred weapon of the stupid. One might even call it the trump card of the stupid, since (and this is surely one of the tragedies of human existence) it is the one form of stupidity to which it is most difficult to come up with an intelligent response.

I do need to introduce one crucial qualification here. Every­ thing, here, depends on the balance of forces. If two parties are engaged in a relatively equal contest of violence-say, generals commanding opposing armies-they have good reason to try to get inside each other’s heads. It is only when one side has an overwhelming advantage in their capacity to cause physi­cal harm that they no longer need to do so. But this has very profound effects, because it means that the most characteristic effect of violence, its ability to obviate the need for “interpre­tive labor,” becomes most salient when. the violence itself is least visible-in fact, where acts of spectacular physical violence are least likely to occur. These are of course precisely what I have just defined as situations of structural violence, systematic inequalities ultimately backed up by the threat of force. For this reason, situations of structural violence invariably produce extreme lopsided structures of imaginative identification.

Basse. Sammenlign det engelske hubby eller big boy, der også hentyder til at visse af dem er småtykke. Eller var. I dag ligner mange pansere typisk en reklame for CrossFit eller en Palæo-kogebog. Variationer: Bassemand, panserbasse.

(Panserbasse, 1936, feat. Ib Schönberg)

Se Lars, en panserbasse!

Små blå, ost (Christianias favorit), politji, blå smølfer, pader, kagerne, høker.

Lidt ældre navne, som måske kunne komme på mode igen: lyner, snushane.